Børnehotellet var ved oprettelsen indlejet i en af Arbejdernes kooperative Byggeforening opført ejendom. Institutionen, der havde plads til 10 børn i alderen 2-15 år, fortrinsvis med bopæl på Østerbro, var beregnet for korterevarende anbringelser. Institutionen delte adresse med institutionen Ungdomspensionen Kennedy-Gården. Børnehotellet lukkede i 1977. I dag huser ejendommen integrerede daginstitutioner og ungdomsklubber.