Hospitalsvæsenet Frederiksberg Hospital

HISTORIE OG RESSORT:

Fattighuset, Allégade 7 (i dag nr. 14) havde plads til 50 fattiglemmer, husvilde og fattige. Fattighuset var opført i 1834. Desuden var der i fattighuset indrettet to sygestuer, en for mænd og en for kvinder, samt et mødelokale for Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab.

Efter adskillelsen af Frederiksberg og Hvidovre i 1858, besluttede de to kommuner at sælge fattighuset i Allégade for selv at sørge for eget fattighus. I 1863 kunne Frederiksberg Kommune tage sit nye fattighus på Lampevej 20 i brug med husvilderum, sygestuer og nogle celler på kvisten til sindssyge. Det var disse sygestuer, der fra 1863 gik under navnet Frederiksberg Sogns Sygehus frem til indvielsen af det nye sygehus eller hospital i 1903.

Frederiksberg Kommune var fra 1858 i forhold til amtskommunen sidestillet med de øvrige sognekommuner, og Københavns Amt skulle derfor skulle varetage opgaverne på sygehusområdet. På grund af befolkningstilvæksten og den voksende by måtte Frederiksberg Kommune imidlertid påtage sig flere og flere opgaver på hospitalsområdet.

Sammenblandingen af sygehus og hospital fungerede ikke i længden. I 1868 færdiggjorde man et nyt fattighus, også på Lampevej. Det tidligere fattighus blev nu brugt alene som hospital. Hvis man skal pege på en fødselsdag for Frederiksberg Sogns Sygehus, kunne det være d. 26. november 1868, hvor fattighus og sygehus endegyldigt blev skilt ad.

I 1872 blev der indrettet epidemilazaret på ejendommen Flintholm vest for Lampevej, som kommunen havde købt samme år. Flintholm skulle tjene som aflastning af en midlertidig epidemibygning, som man i 1866 havde opført på Lampevej. I 1885 opførte man på Lampevej en hospitalsbygning mere, der i 1890erne blev udvidet i flere omgange. Med årene havde Lampevej 20 udviklet sig til et helt kompleks med bl.a. fattighus, sygehus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Komplekset gav i øvrigt navn til Hospitalsvej lige over for stedet, hvor det lå, nemlig området, hvor domhuset, politistationen og brandstationen ligger i dag.

I 1900 blev Frederiksberg udskilt af Københavns Amtsrådskreds og dermed overgik hospitalsvæsenet i fuldt omfang til kommunen, herunder behandling af sindssyge samt veneriske og epidemiske patienter. I 1903 færdiggjorde Frederiksberg Kommune det store institutionskompleks på Nordre Fasanvej 57 med fattighus, børnehjem, alderdomshjem, arbejdsanstalt o.a. Sammen med de øvrige institutioner flyttede også Frederiksberg Sogns Sygehus, nu Frederiksberg Hospital, d. 1. december 1903 til Nordre Fasanvej.

I de følgende år blev en række af fattigvæsnets tidligere institutioner inddraget til hospitalet, ligesom hospitalet løbende blev udvidet: enestueafdeling og børneafdeling (1908), ny operationsafdeling (1911), yderligere funktionærbygninger (1912-15), tuberkuloseafdeling (1913), 3 sindssygeafdelinger og portbygning med skadestue (1915) samt fødeafdeling og røntgenbygning (1924). En række betydelige udvidelser gennemførtes op igennem 1930erne, 1970erne og 1980erne.

Bygningen til Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej blev overtaget af hospitalet i 1939, da amtssygehuset flyttede til det nyopførte sygehus i Gentofte. Med etableringen af Hovedstadens Sygehusfællesskab overgik 1.1.1995 Frederiksberg Hospital og de under Hospitalsvæsenet hørende institutioner hertil.

Fra 1900 blev hospitalsvæsenet administrativt lagt sammen med Fattigvæsenet og Kontoret for Alderdomsunderstøttelsessager under Forsørgelses- og hospitalsvæsenet, hvis reelle ledelse udgik fra fattigvæsenet (fattigdirektøren). Det vil sige, at hospitalsvæsenet administrativt sorterede under Fattigvæsnet, ligesom hospitalsvæsenets bestyrelse var underlagt Fattigkommissionen.

Fra 1. juli 1907 blev Fattigvæsenet og Kontoret for Alderdomsunderstøttelsessager underlagt Forsørgelsesvæsenet, reelt administreret via Fattigvæsenet, der igen blev underlagt Den juridiske Forvaltning.

Kommunalbestyrelsen havde i en årrække drøftet en adskillelse af fattig- og hospitalsvæsen, ikke mindst i lyset af hospitalets voksende professionalisering. Efter indvielsen af det nye hospital, Frederiksberg Hospital, på Nordre Fasanvej, var tiden moden. Pr. 1. juli 1907 blev fattigvæsen og hospital forvaltningsmæssigt skilt ad. Hospitalet blev etableret som selvstændigt forvaltningsområde og blev underlagt Den økonomiske Forvaltning, mens den politiske bestyrelse af Hospitalsvæsenet overgik til Hospitalsudvalget. I perioden 1956-1968 sorterede Hospitalsvæsenet under Hospitals- og socialforvaltningen. Efter indførelsen af direktoratsstrukturen betegnedes Hospitalsvæsenet fra 1968 som Hospitalsdirektoratet. Direktoratet blev nedlagt i 1995 i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).