Folkeregistrets arkiv

I Folkeregistrets arkiv findes en række folkeregisterkort, se de enkelte serier nedenfor. Hver borger fik eget hovedkort ved det fyldte 15. år. Kortene over døde, fraflyttede og udgåede er ordnet efter år og dernæst fonetisk efter efternavn (dvs. hvordan efternavnet udtales).

For at finde en person i folkeregisterkortene er det derfor nødvendigt at vide, hvornår den pågældende person afgik ved døden eller fraflyttede Københavns Kommune.

Et ægtepar blev ført under mandens navn. Ved en ægtefælles død overtog den efterlevende part kortet. Kortet blev lagt under den efterlevende ægtefælles fraflytnings- eller dødsår.

Frem til 1. oktober 1967 tog en person, der flyttede til Gentofte eller Frederiksberg kommuner sit folkeregisterkort med sig, dvs. kortet findes ikke længere i Københavns Kommune, men skal findes i den pågældende tilflytningskommune.

En del folkeregisterkort befinder sig hos Københavns Folkeregister og er ikke afleveret til Stadsarkivet (se link nedenfor).

Folkeregisterkortene indeholder følgende oplysninger:
- Hovedpersonens navn
- Fødselsdato og fødenavn
- Ægteskabelig stilling (forkortelsen "K" står for kirke og forkortelsen "KR" for Københavns Rådhus)
- Vielsesdato, dødsdato og erhverv
- Adresser
- Personoplysninger på evt. ægtefælle og børn.
Der kan være oplysninger om bl.a. fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. i nogle tilfælde står hovedpersonens forældres navne nederst på kortet.

Folkeregisterkortene indeholder både hovedpersoner og bipersoner.
Hovedpersoner er personer, der har eget hovedkort. Det er:
- Enlige kvinder og mænd over 15 år (ugifte, enker/enkemænd eller fraskilte)
- Levende gifte mænd
- Døde kvinder og mænd, som er gift efter 1923
- Børn under 15 år, som er væk fra hjemmet i længere tid, f.eks. børn anbragt på børnehjem eller i pleje.

Bipersoner er personer, der ikke har eget hovedkort, men er indført på en hovedpersons kort. Det er:
- Levende gifte kvinder står indført på ægtefællens kort
- Døde kvinder og mænd, gift før 1923, er indført på den længstlevende ægtefælles kort
- Børn under 15 år er indført på farens/morens kort (medmindre de er væk fra hjemmet i længere tid, se ovenfor).

Folkeregisterkortene blev ført på følgende måde:
- Ægteskab
- 1. ægteskab: Kvinden blev opført på sin mands kort. Hendes eget hovedkort, kaldet pigekort, blev taget ud og lagt i en særlig række. Disse pigekort befinder sig i dag i Københavns Borgerservice (Folkeregistret).
- 2. og følgende ægteskaber: Manden og den nye kone fik et nyt hovedkort i mandens navn.
Det gamle hovedkort blev taget ud og lagt under hans navn i rækken 'Hovedkort, udgåede'. Hvis mandens 1. kone var død og ikke havde et pigekort, blev det gamle hovedkort taget ud og lagt i den særlige række Hovedkort, døde under hendes navn.

- Børn
Børn og adoptivbørn blev opført på deres forældres kort, indtil de fyldte 15 år. Plejebørn og andre børn, som boede udenfor hjemmet i længere tid, fik egne hovedkort.

- Skilsmisse
Manden videreførte hovedkortet. Kvinden fik enten et nyt hovedkort eller videreførte sit gamle pigekort.

- Dødsfald: Hovedkortet blev taget ud og lagt i en særlig række Hovedkort, døde. Hvis der var en efterlevende ægtefælle (enke eller enkemand), fortsatte den efterlevende ægtefælle hovedkortet. Når enken/enkemanden døde, blev kortet lagt i den særæige række Hovedkort, døde under vedkommndes navn. Et ægtepars hovedkort skal altså findes under den længstlevende ægtefælles navn og dødsår.

- Flytning fra kommunen: Hovedkortet blev taget ud og lagt i en særlig række Hovedkort, Fraflyttede under hovedpersonens navn. Ved flytning mellem København, Gentofte og Frederiksberg kommuner blev kortet videreført i tilflytningskommunen.