Ifølge lavsforordningen af 23. december 1681 var det magistratens opgave at udstede borgerskaber. Et borgerskab var en tilladelse til, at udøve selvstændig næring, arbejde som håndværksmester, drive handel og have svende og lærlinge.
De der havde kvalificeret sig til borgerskab blev indført i borgerskabsprotokollen med navn, erhverv og fødested. Sidstnævnte kan dog være meget upræcis, f.eks. 'Jylland'. Hvis der er bevaret et bilag til borgerskabet, er det angivet med et 'bilag' i protokollen.
I slutningen af 1700-tallet udvides feltet af erhverv der skal aflægge ed for magistraten. Blandt andet kuratorer, værger, nattevægtere og bryggersvende bliver nu indført i borgerskabsprotokollen. En del af disse personer kan også findes 'Stadens betjeninger', der indeholder lister over stadens embedsmænd m.v. fra 1739 til begyndelsen af 1800-tallet.
Personer, der opnåede borgerskab, kan alternativt findes i kæmnerens regnskabsbilag. Fra 3. april 1771 findes der lister over betalte borgerskabspenge. Listerne indeholder oplysninger om navn og fødested, der muligvis kan være skrevet med tydeligere håndskrift.
Retten til at udøve næring kunne også opnås ved næringsprivilegium eller ved næringsbevilling. Du kan derfor yderligere søge i kommunale og kongelige næringsbevillinger, der er arkiveret i Magistratens 2. sekretariat.
