Der blev oprettet i alt 10 anmeldelsesbureauer under epidemien, heraf er der bevaret protokoller fra fire bureauer.
Den 1/7 blev der oprettet fem bureauer: For Christianshavns kvarter i Prinsensgade (lukket 29/8); for Nørre, Vestre, Strand og Snarens kvarterer i Lavendelstræde (lukket 29/8); for Frimands, Klædebo og Rosenborg kvarterer i Lille Kannikestræde (lukket 12/9); for Købmager og Øster kvarterer på den Militære Højskole (lukket 12/9) og for St. Annæ Øster og St. Annæ Vester kvarterer på Landacademiet - senere i Store Kongensgade (lukket ca 6/8).
Den 13/7 blev der oprettet et bureau for Udenbys Klædebo kvarter på Amtstinghuset (lukket 29/8).
Den 27/7 blev der oprettet yderligere to bureauer: Et for Nyboder i Ulvegade (lukket 29/8) og et på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade (lukket 29/8).
Den 28/7 blev der oprettet et bureau på Vesterbro (lukket 5/8).
De fem bureauer der blev lukket 29/8 blev samlet til ét bureau i Frelsers Arbejdshus 29/8 (lukket 12/9).