Fra 1691 var tilsyn med brolægning henlagt til politimesteren. Gadernes brolægning blev betalt af husejerne og udført af brolægger fra brolæggerlavet.
Brolægningsvæsenet overgik ved forordning af 20. august 1777 til brolægningskommissionen.
Pakken indeholder:
- En instruks udstedt den 8. februar 1752 af politi- og kommercekollegiet for Christoffer Horn, som var inspektør for brolæggerne
- Memorialer og koncepter 1730-77
- Intern magistratsskrivelse fra 1730 vedrørende reparation af udenbys veje, diger og bomme samt indenbys brolægning og rendestenskister
- Instruks for sandagerne (det lille vognmandslaug) 1752
- Korrespondance med kommandanten Landré Marmillod om forslag til brolægning og metoder
- Korrespondance med brolæggerne om betaling
- Regnskab m.v. for brolægning af Sølvgade og Wigantsgade
- Fortegnelse fra 1777 over gadeudvidelser, indrykkede huse, ubrolagte gader og omlagte gader i forhold til reskript af 26. april 1754
- Rapporter om gadernes brolægning og beskaffenhed 1772-73