Ved forordning af 23. juli 1756 var det bestemt, at der i latinskoler, som var tillagt betydelige midler, højst måtte udbetales hver discipel 30 rdl. i årlige stipendier. blev der penge tilovers, skulde de tildeles eleverne, men først udbetales ved disses overgang til universitetet. For forvaltningen af disse penge blev der fastsat nærmere regler ved reskript af 27. december 1771 og forordning af 11. maj 1775.
