Magistratens børneværnsprotokol indeholder de sager, hvor forvaltningen traf afgørelse, uden at de skulle lægges ud til børneværnet. Det drejer sig om mindre alvorlige sager. De er ført kronologisk efter mødedato og har ingen andre indgange.
Protokollerne indeholder oplysninger om barnets navn og fødselsdato, de på mødet fremlagte dokumenter samt magistratens beslutning. Der kan findes henvisninger til Kredssager, B-sager eller Plejesager (med B-sagsnummer).