Kreds- og forsorgsprotokollerne er indgang til kredssagerne. Sagerne fra perioden 1933-1955 er henlagt efter kreds og år, men desværre er kun få sager fra hver kreds bevaret.
Kredssagerne rummer oplysninger om kredsnummer, sagens løbenummer, barnets eller børnenes og forældrenes/forsørgerens navn og fødselsdato samt evt. fødested. I sagen ligger alle sagsakterne vedr. det enkelte barn f.eks. anmeldelsesskemaet, politirapporter, skoleattest, dåbsattest og diverse notater vedrørende sagsbehandlingen m.v. Derudover kan der findes henvisninger til B-sager.