Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Københavns Havn
Om denne skaber
Detaljer
Navn | Københavns Havn |
---|---|
Periode | 1692- |
Type | Kommunal institution |
Links |
Beskrivelse
Københavns havn var i middelalderen en del af kongens ejendom. Havnen var en vigtig flådehavn og senere base for bygning af orlogsskibe. Indsejlingen til København var farlig, hvorfor rigsrådet i 1533 tillod magistraten at anbringe søtønder på Middelgrunden. En søtønde svarer til en bøje.
I 1537 fik magistraten tilladelse til at udlægge søtønder på andre grunde i Sundet også. Tolderen i Helsingør opkrævede afgifter af hvert skib efter dets størrelse. Overskuddet gik til magistraten.
I 1692 blev forvaltningen af Københavns havn overført fra Københavns Magistrat til en særlig Havnekommission. Dens opgave var primært at rense havneløb og kanaler for mudder (opmudring).
I 1742 fastlagde Christian 6. havnekommissionens formål og ledelse. Denne ordning stod uændret frem til 1812, hvor der blev oprettet en centraladministration for ”Havne- og Opmudringsvæsenet”.
I 1771 overgik de indtægter, som magistraten indtil da havde delt mellem sig, til stadens kæmnerkasse. I 1805 blev de af havnevæsenets sager, der hørte ind under magistraten, lagt ind under magistratens 2. sekretariat.
Havnen var en selvejende institution, der ledtes af en havnebestyrelse med overpræsidenten som formand og 16 medlemmer. Havnens første styrelseslov stammer fra 1858, hvor den daglige ledelse blev overdraget en havnekaptajn. Samtidig blev et rådgivende havneråd nedsat.
I 1913 blev en lov vedtaget som fastslog, at havnerådet fik status af bestyrelse, og havnekaptajnen blev havnedirektør. Denne styreform vedblev frem til 1992, hvor Københavns Havnevæsen blev omdannet til Københavns Havn.
Samtidig fik havnen en ny opgave i at byomdanne arealer, der ikke længere skulle benyttes af erhvervshavnen. I 2000 blev den selvejende institution Københavns Havn ved en lovændring et statsligt aktieselskab. Opgaverne er uændrede i forhold til 1992-loven: Havnedrift og byudvikling. Københavns Havn A/S ledes i dag af en bestyrelse, som består af 15 medlemmer, hvoraf de 3 vælges af borgerrepræsentationen.
Frihavnen:
København Frihavn er anlagt 1891-1894 og indviet i 1894. I Frihavnen fandtes et særligt toldfrit område. Fra begyndelsen af 1890'erne blev Frihavnen drevet af det selvstændige selskab, Københavns Frihavns-Aktieselskab (KFA). Københavns Havnevæsen forestod og finansierede dog etableringen af bassiner og kajanlæg.
I 1915 overtog Københavns Havnevæsen alle aktier i KFA. I 1979 blev KFA omdannet til KFS-Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S. KFS blev i 1997 en integreret del af Københavns Havn. I 2001 blev havnedriften overdraget et dansk-svensk selskab: Copenhagen Malmö Port (CMP), der ejes af Københavns Havn A/S og Malmø Havn AB.
Hovedparten af arkivalierne vedrørende Havnen findes i Rigsarkivet.
Referencer
Starbas ID | 2729 |
---|---|
ASTA7 ID | 03d681c4-2c58-49b4-8122-8910f037a139 |