Overpræsidenten

Ifølge Privilegierne 24. juni 1661 skulle 1. borgmesteren tage titlen præsident. De første præsidenter tilhørte hovedstadens borgerskab. Da Jacob Benzon blev overpræsident i 1747 var det imidlertid en så fornem mand, der skulle lede byens styrelse, at man fandt det nødvendigt at give ham titlen Overpræsident. Det blev dog udtrykkelig betonet, at der ikke skulle ske nogen forandring i hans stilling og forretninger.

I 1821 blev det en betingelse for at blive Overpræsident, at man havde en fuldstændig juridisk eksamen. Denne bestemmelse blev ophævet igen i 1857.

Overpræsidenten var det ledende medlem af magistraten og havde sæde i en række kommissioner og direktioner. Med instruktionen for magistraten fra 1795 blev overpræsidentens pligter fastsat. Han skulle modtage alle breve, befalinger og ansøgninger. Han skulle sammenkalde til møder og holde øje med, at sagerne blev taget op og afgjort. Overpræsidenten skulle fordele sagerne mellem magistratens medlemmer og føre tilsyn med at de blev ekspederet i rette tid. Han skulle føre tilsyn med at bøgerne blev ført ordentligt og med Rådstueskriverstuen.

I 1801 blev overpræsidenten pålagt at sørge for at udnævne det medlem af magistraten, han fandt mest egnet til at overtage overpræsidentens opgaver, når han var væk. I 1805 blev overpræsidenten bemyndiget til at udnævne særskilte komiteer. I 1840 fik han ret til at suspendere beslutninger taget af et flertal af magistraten og borgerrepræsentationen, hvis han mente de var lovstridige eller almenskadelige.
Ifølge lov af 4. marts 1857 havde overpræsidenten tilsyn med kommunen på statens vegne. Han skulle beslutte om indkomne sager skulle tages op i den samlede magistrat og føre tilsyn med kommunens embedsmænd. Han kunne sætte enhver sag vedrørende kommunen til forhandling og havde ret til overvære Borgerrepræsentationens forhandlinger.

Han ledede magistratens møder, og når der var stemmelighed, gjorde hans stemme udslaget. Først ved lov af 8. maj 1917 § 5 blev bestemmelsen om, at overpræsidentens stemme ved stemmelighed gjorde udslaget ophævet.

Det var overpræsidentens sekretariat, der skulle udarbejde kommunens almindelige budget, regnskabsoversigten, generalbalancen og en årlig beretning om kommunens anliggender. Sekretariatet skulle også behandle sager om de kommunale embeder, der ikke hørte til en enkelt borgmester. De skulle behandle spørgsmål om forandringer i vedtægten og tage sig af anliggender, der ikke hørte under nogen af magistratens afdelinger.

Trods overpræsidentens betydning for hovedstadens administration fik han først sent et særligt kontor til sin rådighed. Helt indtil midten af 1800-tallet indgik hans sager i rådstueskriverens kontor, senere i de forskellige sekretariater. I 1857 fik han et særligt sekretariat, ledet af en sekretær, senere en kontorchef. Fra 1926 var overpræsidiets sekretariatsforretninger fordelt mellem tre kontorer.

I 1938 ophørte overpræsidentens medlemskab af magistraten.

Hovedjournalsager (O.J.sager) og sager vedrørende overøvrighedsforretninger er afleveret til Rigsarkivet.

Regelgrundlag for Overpræsidenten:
Privilegierne af 24. juni 1661
Instruktion for magistraten af 28. august 1795
Reskript til magistraten af 14. august 1801
Reskript af 15. februar 1805
Forordning af 26. januar 1821
Anordning af 1. januar 1840 om Kommunalbestyrelsen
Lov af 4. marts 1857
Kongelig Res. af 17. juli 1857
Vedtægter af 30. december 1857
Lov af 8. maj 1917