Borgerrepræsentationen bevilgede opførelsen af Bocentret Sundbygård i 1970. Arbejdet gik i gang i foråret 1970, og første afsnit af hospitalet blev taget i brug den 11. januar 1972. Hospitalet havde 210 sengepladser for psykiatriske plejepatienter og et daghospital med plads til 40 patienter.
I 1987 blev plejehjemmet lagt under plejehjemsadministrationen og i 1991 kom det under sundhedsdirektionen, og i 1998 blev det omdannet til et socialpsykiatrisk bocenter.
Sundbygård er et social-psykiatrisk bocenter for voksne, hvis liv og boligsituation er blevet besværet og begrænset af psykiske og sociale vanskeligheder. Sundbygård hører under Sociallovgivningens § 107 og § 108 om botilbud i danske kommuner. Sundbygård har et stort aktivitetscenter, satellitboliger og en serviceafdeling.
Se Borgerrepræsentationens forhandlinger: 1969-70, s. 3438-45 og s. 3509-10