Pr. 1. januar 2011 trådte en ny centerstruktur på Psykiatriområdet i kraft, herunder en ændret geografisk inddeling af byen i socialpsykiatriske centre. Ændringerne omfattede dels en ændret centertilknytning for nogle socialpsykiatriske bosteder, dels at den organisatoriske forankring af aktivitets- og samværstilbuddene til psykisk syge overgik fra Socialcenter København til de socialpsykiatriske centre, der hidtil kun havde omfattet bocentre og bosteder.