Enghavevejens Skole blev bygget 1894-95 og indviet som friskole den 17. august 1895. Den 26. august begyndte undervisningen. Da Matthæusgade i 1895 blev betalingsskole, blev 975 elever og lærerpersonale overført til Enghavevejens friskole. Derudover kom 211 børn fra Oehlenschlægergades Skole og 25 elever fra Istedgades Skole. Den 22. til 24. marts 1945 blev skolen benyttet af socialkommandoen og fra den 5. til den 24. maj af Frihedskæmpere.
Skolen blev nedlagt i 1979 og i 1983 blev bygningerne overtaget af Engskolen.