Center for Kirkegårde

Center for Kirkegårde har fire hovedopgaver:
- at begrave og brænde afdøde personer
- at forsyne de efterlevende med mindesteder for afdøde personer
- at indgå aftaler med efterlevende om anlæg og pasning af konkrete mindesteder
- at varetage driften af kirkegårdene i deres helhed med fælles arealer, bygninger, stier, veje og tekniske anlæg

Indtil midten af 1700-tallet blev de fleste lig i København begravet på enten de enkelte kirkers kirkegårde, andre steder inden for stadens volde eller i kirkerne selv/kirkekapellerne. Kun de militære sogne og det mosaiske trossamfund havde allerede dengang begravelsesplads uden for fæstningsværkerne.

I 1760 blev et stykke af stadens fælled uden for Nørreport taget i brug til Assistens Kirkegård for samtlige kirkesogne i København. Assistens Kirkegård blev delt imellem de forskellige sogne, og hver del blev administreret af den enkelte kirkes kirkeværge, så begravelsesvæsenet direkte var underlagt kirkebestyrelserne. Samtidig blev en del af de indenbys kirkegårde nedlagt.

Indtil 1851 bestod de øvrige indenbys kirkegårde, hvor det blev forbudt at nedsætte lig inden for Københavns volde.

I 1861 blev et begravelseskontor under magistraten oprettet. Oprettelsen af et begravelseskontor var første skridt til en samlet administration af begravelsesvæsenet. Hvert sogn beholdt dog nu som tidligere sin del af kirkegården, og begravelseskontoret sendte hver måned en regning til de forskellige kirkebestyrelser.

I 1869 og de følgende år købte Københavns Kommune et areal ved Valby, fordi Assistens kirkegård i længden ikke var stor nok til at modtage begravelserne fra den stærkt voksende hovedstad. Arealet blev brugt til kirkegård og fik navnet Vestre kirkegård. I 1870 blev Vestre kirkegård taget i brug. Vestre kirkegård skulle være kommunens ejendom. Det samme skulle gælde for de nye kirkegårdsarealer, som senere kunne blive anskaffet, såvel som de dele af Assistenskirkegården, der var solgt på det vilkår, at de til sin tid skulle falde tilbage til kommunen.

I 1879 blev der fastsat en række nye bestemmelser om kirkegårdsforholdene og begravelsesvæsenet i København på grund af ulemperne ved kirkegårdenes spredte administration. Fra 1880 overgik bestyrelsen af alle anliggender vedrørende kirkegårdene og begravelsesvæsenet i København til en kommission. Kommissionen bestod af borgmesteren som formand, stadens to provster og to medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen. I 1925 blev bestyrelseskommissionen ophæver og dens virksomhed lagt under Magistratens 1. Afdeling.

På samme tidspunkt ophørte Assistens kirkegårds udstykning mellem kirkerne såvel som de enkelte kirkers deltagelse i denne kirkegårds bestyrelse. Indtægterne af begravelsesvæsenet og kirkegårdene tilfaldt Københavns kommune, som til gengæld skulle betale alle udgifter ved kirkegårdene.

I 1887 blev overtilsynet med samtlige kirkegårde overdraget til chefen for begravelseskontoret. Fra 1947 blev denne administrationschef også chef for begravelsesvæsenet.

I 1892 blev ligbrænding tilladt i Danmark. Året efter fandt den første brænding sted i Frederiksberg Kommune på et krematorium opført af Dansk Ligbrændingsforening.

I 1903 blev driften af Brønshøj og Sundby kirkegård overtaget af Københavns begravelsesvæsen. Brønshøj og Sundby kirkegård var blevet indlemmet i Københavns kommune i henholdsvis 1901 og 1902. Sundby kirkegård blev kommunens ejendom. Brønshøj kirkegård tilhørte staten, men overgik senere til selveje. I 1903 blev der desuden taget en ny kirkegård i brug under navnet Bispebjerg kirkegård.

I 1913 overtog begravelsesvæsenet krematoriet ved Bispebjerg kirkegård (bygget af Forening for Ligbrænding i 1906), hvorefter dette blev drevet af begravelsesvæsenet som kommunal institution.

Siden 1927 har Københavns Begravelsesvæsen bestyret de katolske kirkegårde. Det drejer sig om:
- Katolsk Vestre Kirkegård, ved Vestre Kirkegårds Alle, der blev taget i brug 1888.
- Katolsk Assistens Kirkegård, gammel og ny afdeling, på Assistens Kirkegård, der blev taget i brug henholdsvis 1805 og 1864.

I 1930 vedtog kommunalbestyrelsen at opføre et krematorium på Sundby Kirkegård. Det var færdigbygget i 1931. Den 20. november 1931 fandt den første ligbrænding her sted.

Regelgrundlag for Center for kirkegårde:
- Kongelig resolution af 22. december 1879
- Kongelig resolution af 9. marts 1925