Vestre Kirkegård blev indviet 2. november 1870 - anlagt som konsekvens af en rivende vækst i Københavns indbyggertal, der kun skulle tiltage yderligere årtierne frem; 1840 boede der 120.000 mennesker i byen, 60 år senere var tallet 400.000.
De første år fungerede Vestre Kirkegård udelukkende som fattigkirkegård. Bedrestillede skulle ikke nyde noget af at blive begravet på en åben, forblæst mark langt uden for byen; de foretrak fortsat Vestre Kirkegårds forløber, Assistens Kirkegård, der var blevet etableret 1760, og som trods tilsvarende startvanskeligheder kom til at fungere som Københavns hovedbegravelsesplads i ca. 100 år.
Først i 1883 fik Vestre Kirkegård sin karakteristiske grundplan med de lange alléer, der afgrænser afdelingerne fra hinanden. Planlæggere og arkitekter var brolægningsinspektør Charles Ambt samt arkitekterne Hans Jørgen Holm og senere Holger Jacobsen.
De to sidstnævnte har også tegnet størstedelen af kirkegårdens bygninger, herunder de tre kapeller, hvoraf kun det store Nordre Kapel fortsat er i brug.
Mens Østre Kapel fungerer som depot, er Søndre Kapel i 2001 omdannet til pavillon i centrum af Stjernevejsprojektet skabt af landskabsarkitekt Torben Schønherr.
Det var også i 1880erne, at Vestre Kirkegård blev det københavnske borgerskabs foretrukne begravelsesplads. I kulturhistorisk lys er kirkegården især knyttet til det modernes fremvækst. Men også det 20. århundrede har sat sit præg på kirkegården, ikke mindst takket være afdeling As æresgrave, hvor især kunstnere og ledende arbejderpolitikere ligger begravet - med Thorvald Stauning blandt de mest fremtrædende. Også kirkegårdens meget store antal tyske soldater- og flygtningegrave fra 2. Verdenskrig sætter det forgangne århundrede i relief.
Selvom der gennem tiderne er blevet begravet mange hundrede tusinde mennesker på Vestre Kirkegård, er der i dag god plads. I takt med ligbrændingens udbredelse er behovet for plads til de døde mindsket. Efter årtusindskiftet er kun godt 10.000 af kirkegårdens ca. 45.000 individuelle gravsteder i brug - til gengæld er et meget stort antal mennesker begravet i fællesanlæg.
Efter gældende planer skal Vestre Kirkegård bestå som gravplads indtil år 2150.
På Vestre Kirkegård findes en lang række forskellige gravstedstyper. Der er både katolsk, muslimsk, færøsk og grønlandsk afdeling samt særlige afsnit forbeholdt medlemmer af Frelsens Hær. Kirkegårdens mest berømte specialafdeling er området omkring søen på afdeling A. Det har siden 1932 har været forbeholdt fortjenstfulde personer, og her er bl.a. en lang række tidligere danske statsministre begravet.
