Brandvæsenet

København fik sit første egentlige brandvæsen den 9. juli 1687, da Christian d. 5 oprettede Københavns kongelige Brandvæsen. Det skete med indsættelsen af Hoveddirektionen for Brand-, lygte- og vægtervæsenet, som skulle tilrettelægge og lede det organisatoriske arbejde i det nye brandvæsen. Resultatet af den nye kommissionens arbejde blev brandordninger i 1687 og 1689 samt indførelsen af lygte- og sprøjteskatten.

Hermed var fundamentet for Københavns Brandvæsen fastlagt, og København havde nu et kongeligt udnævnt brandvæsen, som kunne beskytte byen og dens borgere. Allerede i 1686 udnævntes Københavns første branddirektør, en titel der i 1704 blev ændret til Brandmajor.

Brandmajorens opgave var, foruden at lede selve brandslukningen og redningsarbejdet i forbindelse med brand, at stå for brandsyn, for administrationen af brandvæsenet, herunder uddannelse og udrustning af korpsets op mod 4000 officerer og brandfolk, ligesom at han havde sæde i brandkommissionen. Mandskabet fik ikke løn, men betaling for hver gang, de medvirkede ved brandslukning eller deltog i øvelser.

Ved forordning af 16. marts 1714 blev kommissionen omorganiseret til Over- brand- og vandkommissionen, vis 17 medlemmer skulde påtage sig direktionen og inspektionen af brandvæsenet, vandforsyningen, gadebelysningen og vægterkorpset, samt indgive forslag til nyttige foranstaltninger.

I 1863 nedsattes en kommission der fik til opgave at udarbejde forslag til en fuldstændig reorganisering af Københavns Brandvæsen. Resultatet af kommissionens arbejde blev loven af 15. maj 1868: Københavns Brandlov.

Den 15. maj 1868 med vedtagelsen af Københavns Brandlov blev Københavns Brandvæsen overtaget af Københavns Kommune. Ændringen trådte i kraft den 1. august 1870. Fra at være et kongeligt udnævnt brandvæsen blev brandkorpset således et kommunalt brandkorps.

Indtil 1944 blev brandvæsenet under Københavns Magistrats 4. afdeling benævnt 'Københavns Brandvæsen' og efterfølgende 'Brandchefens Direktorat'. Brandvæsenets øverste leder var brandinspektøren som fra 1898 blev benævnt branddirektør. I 1908 blev titlen ændret til brandchef.

Frem til 1937 fungerede brandvæsenet administrativt som én samlet enhed. Pr. 1. april 1937 blev brandvæsenet inddelt i 4 afdelinger med hver deres ansvarsområde. Med tiden blev der foretaget en del ændringer i afdelingernes faglige ansvarsområder.