Københavns brandkommission blev oprettet i 1805. Brandkommissionen havde til opgave at administrere brandvæsenet samt regulere brandforordningerne.
I 1805 nedlagde man brand- og vandkommissionen og oprettede særskilte brand- og vandkommissioner. Fra 1806 administrerede en ny brandkommission brandvæsenet.
I samme år blev der udstedt en brandordning, der gav kommissionen dømmende magt ved overtrædelser af forordningen.
I 1808 blev det bestemt, at med hensyn til afvigelser fra de bygningsregler, der egentlig angik brandvæsenet, bemyndigedes brandkommissionen til at afgøre sager af mindre vigtighed. Københavns 12 kvarterer var på dette tidspunkt inddelt i 6. branddistrikter. Hertil kom fra 1812 Vesterbro,Nørrebro og Østerbro som 7. distrikt. I 1860 oprettedes 6 faste brandvagter inden for voldene med Nikolaj Kirketårn som hovedstation, hvortil der i 1865 kom 3 brandvagter i brokvartererne.
I 1856 overgik byggesager til Bygningskommissionen, hvor brandkommissionen var repræsenteret. I 1868 blev brandkommissionen ophævet. Brandkommissionen fortsatte sin virksomhed, indtil det kommunale brandvæsen under Magistratens 4. afdeling blev indført i 1870. Kommissionens dømmende magt overgik til kriminal- og politiretten i København.
Tegninger over ildsteder og tegninger af slukningsredskaber mv. findes i Københavns Stadsarkivs kort- og tegningssamling.
Regelgrundlag for Brandkommissionen:
Brandordning af 23. juli 1689
Reskript af 13. marts 1694
Forordning af 16. marts 1714
Brandforordning af 9. maj 1749
