Bygningskommissionen

Bygningskommissionen blev oprettet i 1856 med Københavns første bygningslov. Dens opgave var at overvåge, at bygningsloven blev overholdt. Stadsbygmesteren havde fast plads i kommissionen. Indtil 1889 var politimesteren formand, derefter var borgmesteren for Magistratens 4. afdeling formand.

Under stadsbygmesteren sorterede bygningsinspektørerne. Med bygningsloven fra 1856 var København blevet inddelt i et antal distrikter (kaldet bygningsinspektorater). I hvert distrikt blev der ansat en bygningsinspektør.

Bygningsinspektørerne skulle føre tilsyn med opførelse af nye bygninger, forandringer i gamle bygninger og sørge for, at bygningsloven blev overholdt. Enhver byggesag skulle afsluttes med, at bygningsinspektøren udstedte en bygningsattest.

Fra 1871 var stadsbygmesteren forretningsfører for kommissionen og havde tilsyn med hele byggevæsenet. Byen blev inddelt i distrikter med en bygningsinspektør til hvert distrikt.

Kommissionens opgave var at overvåge, at bygningsloven blev overholdt og at give tilladelse til ændringer. Bygherren skulle ansøge om byggetilladelse både til nye huse og til ændringer på gamle. Han skulle vedlægge tegninger og forklaringer og eventuelt attester fra for eksempel stadskonduktøren eller brolægningsinspektøren.

Hvis byggeriet var lovligt, kunne inspektøren derefter give tilladelse til at gå i gang med at bygge. Hvis bygherren og inspektøren var uenige, sendte inspektøren ansøgningen til stadsbygmesteren, som fremlagde den for bygningskommissionen. Hvis det krævede vidtgående dispensationer, kunne kommissionen sende sagen til afgørelse i Justitsministeriet. Bygningsinspektøren holdt opsyn med byggeriet og udstedte bygningsattest og indflytningstilladelse, når det var lovligt fuldført.

Fra 1889 skulle ansøgninger om nybyggeri sendes til magistratens 4. afdeling, mens ansøgninger om ændringer på byggeri stadig blev behandlet af bygningsinspektører i distrikterne.

I 1932 blev byggesagsbehandlingen centraliseret. Alle ansøgninger skulle sendes til et byggesagskontor, hvor sagerne blev fordelt og journaliseringen blev fælles for bygningsinspektorater, bygningskommission, magistratens 4. afdeling og stadsingeniørens byggesagsafdeling. Efterhånden blev der udviklet en omfattende høringsprocedure ved byggesagsbehandlingen (brandvæsen, stadsarkitekt m.fl.).

1939 overgik byggesagsadministrationen helt til magistatens 4. afdeling., og stadsbygmesterembedet blev et kommunalt direktorat. Bygningskommissionen blev nedlagt, men genoprettet samme år med andre opgave og i en anden sammensætning.

Regelgrundlag for Bygningskommissionen
Lov af 17/3 1856 til afløsning af brandkommissionen
Byggelov af 29/3 1939