Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Magistratens 3. sekretariat

Om denne skaber

Officielt navn

1818-1857 Magistratens 3. sekretariat

Kaldenavn

1818-1857 Københavns Overformynderi
1818-1857 Overformynderiet

Detaljer

Navn Magistratens 3. sekretariat
Periode 1818-​1857
Type Kommunal institution
Links

Beskrivelse

Overformynderiet i København går tilbage til 1294. Den 29. januar 1294 udstedte biskop Jens Kragh en stadsret for København. Det fremgik her, at biskoppen og Københavns Magistrat havde et ansvar i forbindelse med umyndige børns værdier. Der skulle bl.a. skaffes sikkerhed for, at børnene fik deres værdier tilbage, når de blev myndige.

I forbindelse med købstadsforordningen af 7. april 1619 blev det fastlagt, at der i hver købstad skulle være to borgere, der skulle fungere som overformyndere. Overformynderne skulle deltage i beskikkelse af værger og føre tilsyn med værgemålet. Hovedparten af deres tid gik dog med at føre tilsyn med, hvordan værgerne forvaltede de umyndiges værdier. Det var en form for borgerligt ombud.

Københavns Magistrat havde i København en central rolle og bestyrede overformynderiet. Magistraten udnævnte de to overformyndere, som regel blandt de 32 Mænd (en form for tidlig borgerrepræsentation) og førte tilsyn med dem. Fra 1814 fik Magistraten en styrket rolle, især i forhold til udbetaling og lån. Det betød, at overformynderiet fik karakter af at være et ekspeditionskontor for Magistratens beslutninger.

Pr. 1. januar 1818 blev alt vedrørende overformynderiet lagt ind under det nyoprettede 3. sekretariat, kaldet Københavns Magistrats 3. sekretariat eller Magistratens 3. sekretariat. Overformynderne blev afskaffet. Sekretariatet havde også egen borgmester.

Magistratens 3. sekretariat tog sig desuden af opgaver i forhold til en række offentlige stiftelser og legater. I 1858 overgik overformynderiet til statsinstitutionen Københavns Overformynderi, og sekretariatet blev nedlagt. Legatadministrationen blev overtaget af Magistratens 1. afdeling.

Hovedparten af arkivet efter Overformynderiet findes på Rigsarkivet. Kun perioden 1818-1857 findes på Københavns Stadsarkiv.

Referencer

Starbas ID 3043
ASTA7 ID 1f47676a-9ad5-41a0-8983-4b091e1db33e

Arkiver skabt af denne skaber (1)