Folkeregistret

Den 1. februar 1923 blev folkeregistrene i København, Frederiksberg og Gentofte kommuner etableret og året efter i resten af Danmark. Folkeregistrets hovedopgave var at registrere hvor borgerne befandt sig. Der blev dog også registreret andre oplysninger om borgerne. For eksempel oplysninger om statsborgerskab, domme, fattighjælp, umyndiggørelse og konkurs. Folkeregisteret stod også for udarbejdelse af valglister på det tidspunkt, og disse oplysninger havde betydning i valgsammenhæng.

Herudover har Folkeregistret mange forskellige opgaver, for eksempel attestation af vælgererklæringer ved partianmeldelse og sager om valgret for danske i udlandet. Ved afholdelse af valg har Folkeregistret omfattende opgaver. Den fælles kontrolgruppe arbejder med bekæmpelse af snyd med kommunens ydelser.

Under Københavns Borgerservice er Folkeregister og Kontrolgruppe opdelt i to teams (Team Folkeregister og Team Kontrolgrupper) og arbejder med følgende opgaver:
- Sagsbehandling på folkeregisterområdet
- Support til Københavns Borgerservices frontoffice-funktioner
- Registrering og vedligeholdelse af CPR-registeret
- Registrering og vedligeholdelse af vejregistret
- Efterforskning af formodninger om misbrug af sociale ydelser, med udgangspunkt i borgernes bopælsregistrering.
- Samarbejde på tværs af alle kommunens forvaltninger og samarbejder yderligere med bl.a. politi, boligselskaber, SKAT og udenlandske myndigheder
- Sygesikring (national og europæisk sygesikring)
- Slægtsforskning
- Arvesagsundersøgelser for advokater og skifteretter
- Beregning af begravelseshjælp
- Refusion af transportudgifter for pensionister til læge
- Refusion af sygesikringstilskud til gruppe 2 sikrede
- Behandling af ansøgninger til handicapkørsel

Pr. 2. april 1968 blev CPR-registret indført. Det betød, at ansvaret for den løbende folkeregistrering overgik fra kommunernes folkeregistre til Indenrigsministeriets Sekretariat for Personregistrering, det nuværende CPR-kontor. Det var dog stadig det kommunale folkeregister, der indsamlede og indberettede oplysningerne til CPR-registret.

Folkeregistret fortsatte med at føre de gamle hovedkort. Først fra 1978 var indholdet i CPR-registret så fyldigt, at kommunen ikke længerede behøvede at føre de gamle paphovedkort. I 1991 blev pligten til at føre hovedkortene helt ophævet.

En del af Københavns Folkeregisters hovedkort er afleveret til Stadsarkivet, en del befinder sig fortsat i Københavns Kommunes Borgerservice (Folkeregistret).