Kirker

København har fra gammel tid haft patronatsret til en del kirker i København, og Stadsarkivet har derfor en del arkivalier fra disse kirker. Navnlig er Nikolaj kirkes arkiv vigtigt, da en del af denne kirkes kirkebøger brændte sammen med kirken i 1795.
Det var traditionelt Magistraten, der udnævnte kirkeværger, som tog sig af administrationen af kirkerne. I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var der to værger ved Helliggejst og Nikolaj kirker. Vor Frelsers kirke havde kun én kirkeværge.

Første værge aflagde begravelsesregnskab og anden værge stolestaderegnskab. Et stolestade var en række lukkede stole, som de velhavende familier kunne leje i kirken, så de kunne sidde i fred.

I kirkeværgeregnskaberne finder man oplysninger om de begravede, hvem der ejede gravstederne og tidspunkt for nedsættelse af lig. De kan derfor supplere begravelsesprotokollerne, da de dækker en tidsperiode før disse. For Nikolaj kirke findes oplysningerne under indkomne sager

Indtil 1801 var det rådstueskriverens kontor, der ekspederede sager vedrørende kirkerne. I 1801-05 stod magistratens 1. hovedfag for det, 1805-57 var det magistratens 1. sekretariat, og 1858-1970 magistratens 1. afdeling.

I 1861 fik folkekirken en lov om syn over kirker, som meget detaljeret beskrev, hvad kirkeinspektionen ved et syn skulle kontrollere af mure, tag og inventar. Det blev også understreget, at kirkesynet skulle “våge over”, at gudstjenesten ikke led ved mangler i kirkens tilstand, eller ved mangler i det tilbehør, som var nødvendigt til gudstjenesten.

I København udnævnte magistraten en kirkeværge til kirkeinspektionen. Udover kirkeværgen bestod kirkeinspektionen af sognepræsten, og et medlem valgt af borgerrepræsentationen. Kirkeinspektionen var kirkernes umiddelbare bestyrelse under magistratens overtilsyn. Den aflagde regnskaber, som den sendte til magistraten til revision.

I 1915 fik de københavnske kirker en ændret bestyrelse. Borgerrepræsentationen valgte et af sine medlemmer, som skulle være medlem af folkekirken, og som bestyrede kirkerne sammen med menighedsrådene. Fra 1922 var det menighedsrådet alene. Dog havde magistraten stadigvæk overtilsynet.

I 1970 overtog stiftsøvrigheden tilsynet.

Vil du læse mere om Magistraten som kirkepatron, se Sigurd Jensen: Magistraten som kirkepatron i historiske meddelelser 4. række bind 5.

Dateringen er udelukkende baseret på arkivaliernes yderår.

Regelgrundlag for Kirker:
Lov af 19. februar 1861 om kirkesyn
Bestemmelser for Kirkeinspektionerne for de under Københavns Magistrats Patronat hørende Kirker af 31. december 1881
Lov af 1. oktober 1915
Lov af 30. juni 1922
Lov nr. 260 af 4. juni 1970