Københavns bystyre holdt til på rådhuset, ofte kaldt Rådstuen. Der fandtes oprindeligt kun ét skriverembede, nemlig byskriveren. Han tog sig både af byfogedens sager vedr. bytinget, Magistratens sager vedr. rådstueretten og andre sager.
Fra 1645 tog Rådstueskriveren sig af Magistratens ekspeditioner og deltog i dens møder. Han refererede indkomne sager og førte protokoller og korrespondance. Alt dette findes under ” korrespondance”. Rådstueskriverens virksomhed udviklede sig efterhånden til et egentligt ekspeditionskontor med flere ansatte.
Magistraten var betegnelsen for byens 3-4 borgmestre og et skiftende antal rådmænd, der blev udpeget af kongen. I 1659 fik borgerskabet sammen med Magistraten ret til at udpege 32 mænd blandt byens købmænd. De 32 mænd styrede sammen med Magistraten København. Magistraten fungerede både som domstol under navnet Rådstueretten og som byens myndighed.
I 1801 skete der, efter Danske Kancellis initiativ, en opdeling af magistratens sager i fire hovedfag, der nogenlunde svarer til det, man i dag forstår ved forvaltninger. På rådstueskriverens kontor skete der også en firdeling, både med hensyn til at føre protokoller og ekspedere sagerne. De fire borgmestre, to hovedborgmestre og to viceborgmestre, fik hver sit fagområde at referere ved møderne i rådstuen, hvor behandlingen af sagerne foregik.
I 1805 blev rådstueskriverens stilling nedlagt, så ordningen fik en kort levetid. I stedet fik man oprettet sekretariater under hver sin sekretær eller kontorchef, som hovedborgmestrene skulle have tilsyn med.
Regelgrundlag for Rådstueskriveren:
Magistratens vedtægtsbog, 10. juli 1646: oprettelsen af Rådstueskriverens kontor.
Reskripter af 13. marts og 14.august 1801: opdelingen i fire hovedfag.
Reskript af 15. februar 1805: nedlæggelse af rådstueskriverens stilling.
