København var oprindeligt inddelt i fjerdinger, svarende til byens fire sogne, Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nikolai. Fjerding betyder fjerdedel. For hver fjerding fandtes to fjerdingsmænd.
Fjerdingsmænd nævnes frem til 1493, men skiftede omkring 1500-tallet navn til rodemestre. Navneskiftet skyldtes sandsynligvis en ny inddeling af byen. Byen blev inddelt i et antal kvarterer, kaldet rodemål (eller Rodemaal), og betegnelsen 'fjerding' passede ikke længere.
Der hørte to rodemænd til hvert kvarter. Rodemestrene var borgere, der var blevet pålagt opgaven af Københavns Magistrat i to år ad gangen. De stod bla. for at føre mandtal, organisere folketællinger, holde øje med flytninger og udlejninger, men vigtigst af alt opkrævede de skatter.
Rodemestrene havde deres eget lav under ledelse af en oldermand. De havde eget segl fra 1584, og i 1632 fik de lavet en skrå, altså en række interne vedtægter.
I 1732 blev det fastslået, at oldermanden skulle rette sig efter skriftlige og mundtlige befalinger fra magistraten og straks videreforkynde budskabet til sine rodemestre. I 1798 blev det pålagt rodemestrene at holde opsyn med borgernes handel. De skulle også sørge for at de, der var forpligtet til det, fik løst borgerbrev.
Fra 1814 blev det bestemt, at oldermanden fremover skulle kaldes formand for rodemestrene. Det skete i medfør af et kongeligt reskript. I samme reskript blev der opridset en række rettigheder for rodemestrene samt et par bestemmelser om, hvordan skatterne skulle opkræves.
I 1742 blev rodemestrenes antal fastlagt i at være 24 foruden formanden. I et senere reskript fra 1857 blev tallet udvidet til 28 foruden formanden. I 1859 blev det i en skrivelse fra Indenrigsministeriet bestemt at antallet af rodemestre fremover skulle være 'det fornødne Antal Rodemestre, efter Communalbestyrelsens derom tagne Beslutning'.
I 1861 blev stillingen som formand for rodemestrene nedlagt.
Regelgrundlag for Formanden for rodemestrene:
Rodemestrenes lavsskrå, 1606/16. januar 1632
Københavns Magistrat 12. marts 1732 (se link nedenfor: Artikler...)
Kongeligt reskript af 12. oktober 1742
Rådstueplakat af 9. januar 1798
Kongeligt reskript af 31. maj 1814
Vedtægt for Bestyrelsen af Staden Københavns communale Anliggender af 30. december 1857
Indenrigsministeriets brev af 21. oktober 1859
Indenrigsministeriets brev af 9. november 1861
