Efter København brændte i 1795, lavede stadskonduktøren og stadsbygmesteren en plan til at ændre gadenettet. Derefter blev magistraten befalet at lave en betænkning om, hvad det ville koste at gennemføre forandringerne, og om det ville blive nødvendigt at nedsætte en særlig kommission til at fastsætte de nødvendige erstatninger. Magistraten satte enkelte af dens medlemmer til at overveje sagen nærmere og til at indsamle de nødvendige oplysninger blandt andet fra hus- og grundejere.
Magistraten modtog en række kongelige resolutioner på baggrund at dens anbefalinger. Resolutionerne traf bestemmelser om bebyggelse i de afbrændte gader og fastsatte erstatningen for de grunde, der var blevet overtaget. Magistraten overdrog til afregningskommissionen at fastsætte erstatningsbeløbene for både grundene og de bevarede bygningsrester samt at udstede de afregningsbeviser.
Regelgrundlag for den kommunale afregningskommission af 1795-99: Reskript af 11. august 1809
