Brødkrumme

Skaber

Du er her

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Skaber:

Kunsthallen Nikolaj
Du er her

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Kunsthallen Nikolaj

Om denne skaber

Officielt navn

1917-1978 Nikolaj tårn og kirkebygning
1978-1984 Nicolaj Kirkebygning
1984-2006 Københavns kommunes udstillingsbygning Nikolaj
2006- Kunsthallen Nikolaj

Detaljer

Navn Kunsthallen Nikolaj
Periode 1917-​
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Skt. Nicolai Kirke stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. De ældste, Skt. Clemens og Vor Frue, lå i landsbyen Havn oppe omkring Gl. Torv og var bøndernes kirker; Skt. Nicolai lå tæt på stranden og var kirke for fiskere, sømænd og tilrejsende handelsmænd og fik navn efter de søfarendes helgen.

Oprindelig var den en senromansk, trefløjet teglstenskirke, men omkring 1500 blev den afløst af en større treskibet gotisk bygning med koromgang og tagrytter.

I 1529 blev Hans Tausen ansat som præst i Sct.Nicolai og de følgende år blev kirken centrum for reformationens udbredelse i hovedstaden. I slutningen af århundredet blev det besluttet at tilføje et tårn vest for skibet. Det stod færdigt i 1591 og er et monumentalt udtryk for den renæssancearkitektur, der slog igennem på Chr.IVs tid. Tårnets imponerende stræbepiller blev tilføjet kort efter, da den grund, tårnet stod på, var så sandet, at bærefladen måtte gøres bredere, for at tårnet ikke skulle skride ud. Arkitekten kendes ikke, men der er blevet gættet på flamlænderen Hans van Stenwinkel.

Under en storm i 1628 faldt spiret ned og ødelagde skibet. Hans van Stenwinkels søn, der havde samme navn, stod for genopbygningen, som gjorde skibet større og lysere, og de næste hundrede år var Sct. Nicolai især kirke for det førende borgerskab samt dele af adelen. Griffenfeld havde sin egen stol og mange fremtrædende personligheder blev begravet i kirken eller på kirkegården, bl.a. Stenwinkel, borgmester Mikkel Vibe, Jens Munk, rigshofmester Joachim Gersdorf, Hans Egede samt flere medlemmer af adelsslægten Rosenkrantz.

Kirken var den rigest udsmykkede i København efter Vor Frue, men næsten alt gik tabt under den store københavnske brand i 1795. Det nye spir, der var sat på i 1669, skibet og det meste inventar blev ødelagt. Menighed og præst ønskede kirken genopført, men da Englandskrigene havde undergravet økonomien og mange andre byggeopgaver trængte sig mere på, blev sognet opløst i 1805 og menigheden overført til nabosognene.

Dermed ophørte Sct. Nikolais historie som kirke. Tårnets tykke mure havde dog overlevet branden og nogle år senere blev det overtaget af brandvæsenet, der indrettede brandvagt øverst og brandstation for foden af tårnet. På den tomme plads, hvor skibet og kirkegården tidligere havde ligget, opstod der slagterboder.

Op gennem 1800-tallet diskuterede man, hvilken endelig udformning pladsen skulle have, men der skete ikke noget før 1909, da brygger Jacobsen skænkede et nyt spir til tårnet.
Få år senere gav fhv. departementschef Rentzmann penge til opførelsen af et gotisk kirkeskib i stil med det, der brændte, men noget kortere. Den nye bygning skulle fungere som bibliotek, bymuseum, foredragssal og anvendes til kirkelige handlinger, men på grund af den vanskelige forsyningssituation efter 1.verdenskrig blev det i første omgang Ernæringsrådet, der flyttede ind.

Bymuseet flyttede aldrig ind, men fra 1922 kunne Hovedbiblioteket flytte ind og boede i Nikolaj frem til 1957. Så rykkede Kirkens Korshærs Nikolajtjeneste ind i Søndre kapel og blev der til 1972. Orlogsmuseet flyttede ind i 1958 og boede på 1.sal frem til 1979.
Fra 1957 begyndte kunstformidler Knud Pedersen at leje den store sal til sit Kunstbibliotek, og siden har stedet spillet en væsentlig rolle for samtidskunsten. Op igennem 60erne fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted, blandt andet blev nogle af de første internationale Fluxus-forestillinger opført i 1962. I 1970erne var Billedkunstneres Forbund tilknyttet bygningen, og i 1981 blev Kunsthallen Nikolaj en realitet.

NOGLE VIGTIGE ÅRSTAL
1261 Ældste skriftlige udsagn om Sct. Nicolai.
1479 Københavns Universitet afholder frem til 1487 de halvårlige rektorvalg i kirken
1517 Indvielse af den gotiske kirke, som afløser den mindre romanske kirke fra 1200-tallet.
1520 Første lutherske forkyndelser i Danmark ved magister Reinhardt fra Wittenberg, men kun de færreste forstod ham, da det foregik på tysk.
1529 Hans Tausen ansættes som præst og bringer reformationen til København.
1591 Det nuværende tårn er færdigbygget.
1628 Under en storm falder spiret ned og ødelægger skibet. Efter genopbygningen bliver skibet større og lysere.
1669 Tårnet får et nyt spir.
1670 Griffenfeld vies.
1769 Søren Kierkegaards fader M.P. Kierkegaard, konfirmeres.
1795 Den store brand ødelægger skibet og spiret. De følgende år forfalder kirkegården.
1805 Nikolaj sogn nedlægges.
1822 Brandvæsenet overtager tårnet.
1829 H.C.Andersen skriver vaudevillen ´Kjærlighed paa Nicolaj Taarn´.
1843 J.L.Heiberg skriver hyldestdigt til tårnet.
1845 Der opføres permanente slagteboder på pladsen.
1868 Øverst i tårnet indrettes en tidsangivelse for havnens skibe. En kugle falder ned hver dag klokken et.
1909 Det nye spir indvies.
1917 Det nye kirkeskib indvies. Under ejendomsdirektoratet.
1922 Hovedbiblioteket rykker ind.
1931 Orglet indvies.
1957 Biblioteket flytter ud. Nikolajtjenesten, Orlogsmuseet og Knud Pedersens kunstbibliotek flytter ind.
1962 Fluxusforestillinger.
1972 Billedkunstnernes Forbund overtager stueetagen.
1975 Restauranten og Cafeen åbner i ´Søndre kapel´.
1978 Under Magistratens 1. afdeling. Øvrighedsdirektoratet.
1981 Tårnet og 1.sal inddrages til udstilling.
1984 Udstillingsleder ansat.
1998 Under Kultur- og Fritidsforvaltningen
2004 Under Kunst og kultur
2006 skifter Nikolaj Udstillingsbygning navn til Kunsthallen Nikolaj.
2010 Under Kultur- og Fritidsforvaltningen

Referencer

Starbas ID 471
ASTA7 ID 61cd5aa7-d66b-4841-a46c-d8b4b22630fb