Fra 1500-tallet betegnede 'politi' en række samfundsøkonomiske reguleringer, der også sørgede for at handelen forløb ordentligt - 'politi' blev tit nævnt i flæng med 'god skik og orden'. Reguleringerne styrede blandt andet priser og takster, men var også til for at holde håndværkerlavene fra at få for stor indflydelse.
Politiretten, som blot er et kaldenavn, betegnede en række møder mellem politimesteren og magistraten hver tirsdag fra 1687-1691, hvor man dømte i sagerne vedrørende 'politien'. Politiretten, dvs. tirsdagsmøderne, må ikke forveksles med Politiretten i København, hvis arkiv befinder sig på Rigsarkivet.
I 1683, to år efter Københavns Politis oprettelse, blev politimesterens opgaver klart defineret i en instruks. Han skulle opkræve bøder, hvis bestemte forordninger blev overtrådt og melde modvillige underfogeder og betjente til Magistraten, så den kunne sørge for deres straf. I øvrigt skulle han jævnligt opdatere Magistraten om hans arbejde.
I starten af august 1687 klagede Magistraten til kongen over, at den aldrig hørte et ord fra politimesteren. En befaling samme år forbød politimesteren at arrestere folk for gæld, husleje, tyveri og hor samt at holde ret i eget hjem. Det medførte indkaldelsen til de ugentlige møder.
Senere samme måned begyndte Magistraten at dømme i sager i politimesterens fravær. Det skyldtes, at politimesteren ikke mødte op til møderne. Det skete endda, at han sendte en fuldmægtig i sit sted.
I 1691 fik politimesteren en ny instruks. Her nedlagde man de ugentlige møder. I samme anledning blev en ny politiret kaldet 'De Tilforordnede ved Politiet', som afløste 'politiretten.
Regelgrundlag og andre relevante dokumenter:
Københavns Diplomatarium, bind 7, nr. 268.
Københavns Diplomatarium, bind 7, nr. 298.
Københavns Diplomatarium, bind 7, nr. 518.
Se også Egil Skalls detaljerede beskrivelse af omstændighederne for tirsdagsmøderne:'Københavns politi i støbeskeen 1683-91' i Historiske Meddelelser om København, 1983.
