2008 Oprettet.
Den 1. juli 2008 blev ni af Københavns Kommunes kommunale dagtilbud for voksne med udviklingshæmning sammenlagt i to centre med henholdsvis fire og fem dagtilbud.
Center 1 er en række forskellige dagtilbud for voksne med udviklingshæmning. Centeret ejes af Københavns Kommune og drives i henhold til Lov om Social Service § 103 og §104. Tilbuddene i Center 1 bruges af ca. 300 borgere.
Centrets mål er at give voksne udviklingshæmmede et jobtilbud eller et aktivitets- og samværstilbud:
- der imødekommer den enkelte brugers eller medarbejders individuelle ønsker og behov
- hvor den enkelte bruger eller medarbejder er det naturlige centrum
- hvor rammen er et aktivt, fleksibelt, udviklende og kreativt miljø - med krav og tilbud
- hvor socialt samvær og sociale færdigheder styrkes og videreudvikles
Derudover har centret som formål at afklare, kompetenceudvikle og jobplacere voksne udviklingshæmmede på det ordinære arbejdsmarked, enten individuelt eller i form af produktionsgrupper med støtte fra en jobcoach.
Centret består af 6 dagtilbud, der hver især udbyder forskellige former for aktiviteter. Nogle steder er der værksteder med egenproduktion, andre steder udføres der serviceopgaver bl.a.vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer, rengøring og kantinearbejde, og derudover har vi en række aktivitets- og samværstilbud, hvor fokus ligger på omsorg, pleje, aktiviteter og social træning. 6 forskellige tilbud.
Center 1 har også en Kunstskole, et idrætstilbud (Kifu) og en aftenklub (Hvepsereden)
De 6 tilbud ligger spredt i København og omegn:
- Gladsaxe Møllevej (og Hvepsereden), Søborg
- Jydeholmen, Vanløse
- Væveriet, Nordvestkvarteret
- Koloritten, Amager
- Kunstskolen, Nordvestkvarteret
- Kifu - idrætstilbud, Nordvestkvarteret