2000 Oprettet.
Energiforsyningens primære formål var i år 2000 transmission og distribution af de tre energiarter (el, gas og varme) inden for Københavns Energis område.
Energiforsyningens hovedopgaver var således at drive, vedligeholde og udbygge sine forsyningsnet med vægt på høj forsyningssikkerhed og et bæredygtigt miljø samt at sikre tilslutning af nye kunder og producenter til nettet. Endvidere forestod Energiforsyningen produktion af varme på spidslastanlæg og gas på Sundby Gasværk.
Som transmissionsselskab var Energiforsyningen ansvarlig for at udføre måling af nettets energitilgang og energiaftag samt for opkrævning og afregning af nettariffer, energipriser, systemtariffer, skatter og afgifter m.m.
Som følge af elreformen fra foråret 1999 var dele af Københavns Energi med virkning fra 1. januar 2000 placeret i aktieselskaber. Følgende selskaber var ejet 100% af Energiforsyningen:
KE Transmission A/S
KE Vind A/S
KE Kunde A/S
KE Holding A/S
KE Marked A/S
KE Partner A/S
KE Vognmagergade A/S
De 3 københavnske kraftvarmeværker, Amagerværket, H. C. Ørstedværket og Svanemølleværket var blevet fusioneret med Sjællandske Kraftværker til de fælles produktionsselskab, Energi E2. Københavns Kommune ejede i år 2000 34% af aktierne i selskabet.
Som følge af sammenlægningen med Københavns Vand havde forsyningsafdelingen fra 2001 følgende opgaver:
Vandindvinding og produktion, drift af kildepladser og vandværker, grundvand, byggesagsbehandling og tilsyn med vandinstalationer.
Drift og vedligeholdelse i forhold til kloakker og spildevand. Vandmiljø. Pumpestationer.
Eldistributionsanlæg og planlægning vedrørende el-nettets struktur og overordnede driftforhold.
Levering af gas og varme.