Belysningsvæsenet

Arkivalier fra Belysningsvæsenet skal søges under de underordnede arkivskabere.

1857 Gasværket under Mag.4.afd. Tidl. kommissionen vedr. Lygtevæsenet 1801-19 (KLY) og Mag.2.sekr. 1819-57 (M2S)

1880 Benævnt Gasvæsenet

1891 Benævnt Belysningsvæsenet

1917 Under Mag.5.afd.

1998 Under Miljø- og Forsyningsforvaltningen (7700).

2000 Navneændring til Københavns Energi.

2001 1/3 sammenlagt med Københavns Vand under navnet Københavns Energi.

2005 Siden 1. januar 2005 har Københavns Energi været udskilt i en række selvstændige aktieselskaber ejet af Københavns Kommune.

2006 Pr. 1. januar 2006 overgik el-aktiviteterne til DONG.

Københavns belysningsvæsen.

(Vognmagergade 8, 1149 K.).

Oprindelsen til institutionsbetegnelsen Københavns belysningsvæsen skal søges i den kendsgerning, at belysningen af stadens gader var det formål, der gav stødet til opførelsen af byens første gasværk.

En egentlig gadebelysning i København kender man i øvrigt først fra omkring 1680, da der - efter at en kommission havde beskæftiget sig med spørgsmålet - under 25. juni 1681 og 26. juli 1683 udkom forordninger om gadelygter. Om gadebelysningen op gennem tiderne henvises i øvrigt til Københavns kommunalkalender årgang XXIII 1955, side 243.

I det følgende skal herefter gives en kortfattet beskrivelse af gasværkernes, elværkernes og varmeværkernes historie og nuværende organisation.

I. Gasværkerne.

I 1853 forelå betænkning fra en i 1847 af kommunalbest. nedsat kombineret komite for indførelse af gas-, vand- og kloakanlæg i København, og i borgerrepræsentationens møde den 13. juni 1853 traf kommunalbest. beslutning om opførelse af Københavns første gasværk.

Til opførelse af gasværket erhvervedes et areal mellem det nuværende Halmtorv og Ingerslevsgade. Arealet lå dengang direkte ud til Kalvebod Strand.

Et engelsk ingeniørfirma fik overdraget at opføre gasværket (Vestre gasværk), der var færdigt i dec. 1857 og overtoges af kommunen i feb. 1858. Den 4. dec. 1857 tændtes første gang ca. 1950 gaslygter i Københavns gader, hvorefter den gamle tranlampebelysning efterhånden bortfaldt.

Den 19. dec. 1957 vedtog borgerrepræsentationen, at den eksisterende gasgadebelysning skulle udskiftes med elbelysning, og 1. april 1962 fandtes kun 6 gasgadelygter.

Vestre gasværk, hvis oprindelige kapacitet 300.000 kbfd/d, (ca. 8.500 m3/d) forøgedes ved udvidelser flere gange, var i drift indtil 1927, hvorefter det blev delvis nedrevet. Det frigjorte areal blev overdraget til torvedirektoratet.

I 1877-78 anlagdes på et areal mellem Strandvej og Øresund nord for Lille Vibenshus et nyt gasværk, Østre gasværk.

Omkring århundredskiftet havde Sundby kommune opført et gasværk, Sundby gasværk, ved Øresundsvej. Ved Sundbyernes indlemmelse i Københavns kommune i 1902 overtoges værket af Københavns belysningsvæsen. Værket, som havde en kapacitet på ca. 250.000 kbfd/d (ca. 7.100 m3/d) blev nedlagt i 1937 og nedrevet på nær den største af gasbeholderne. Denne beholder blev nedrevet i sommeren 1972, hvorefter restarealet er frigjort med undtagelse af en mindre del som anvendes til en regulatorstation.

På grund af det stærkt stigende gasforbrug besluttedes det i 1900-01 at opføre endnu et gasværk, Valby gasværk, som blev placeret i Vigerslev. Værket blev taget i brug 27. nov. 1907. I årenes løb gennemgik værket en række udvidelser og moderniseringer.

I samarbejde med A/S Strandvejs-Gasværket byggedes i 1951-52 en tørgasbeholder på 100.000 m3 i Mørkhøj.

I borgerrepræsentationens møde d. 23. marts 1961 blev det vedtaget at centralisere gasproduktionen på Østre gasværk, således at produktionsanlæggene på Valby gasværk skulle nedlægges eller overflyttes til Østre gasværk. I borgerrepræsentationens møde d. 21. marts 1963 blev denne beslutning ændret, således at der i stedet for bygning af nye anlæg på Østre gasværk opførtes et letbenzin-gasværk på et areal på Amager. Arbejdet på dette værk, der er navngivet Sundby gasværk, påbegyndtes i juni 1963, og de nye produktionsanlæg er taget i brug i foråret 1965. Overførslen af det på Valby gasværk værende fuldautomatiske vandgasanlæg til Østre gasværk berørtes ikke heraf, og flytningen blev foretaget i 1963.

Som et led i centraliseringen af gasproduktionen blev der i foråret 1964 truffet beslutning om at standse produktionen på Valby gasværk i sommeren 1964; de derved ledigblevne arealer er herefter afgivet til andre formål, idet belysningsvæsenet kun ønskede at beholde en mindre del til eget formål.

Til erstatning for to gasbeholdere med tilhørende pumpestation på Valby gasværk havde man, for at sikre gasforsyningen i den sydvestlige del af byen, i årene 1965-67 på et areal ved Valbyparken opført en 200.000 m3 tør gasbeholder samt en ny gaspumpestation, der blev taget i brug den 21. dec. 1967.

I foråret 1968 var der mellem Københavns kommune og I/S Gas (A/S Strandvejs-Gasværket og Frederiksberg kommune) samt Gentofte kommune indgået en samarbejdsaftale om opførelse af fælles produktionsanlæg og ledningsforbindelser samt om driften af disse. De nødvendige bevillinger hertil, til færdiggørelse af Sundby Gasværk samt til nedlæggelse af Østre Gasværk og Amagerbeholderen var givet i borgerrepræsentationens møde den 28. marts 1968. Den 29. feb. 1972 indgik I/S GAS og Københavns belysningsvæsen en tillægsaftale til samarbejdsaftalen fra 1968 om, at man i fællesskab udvidede det fælles produktionsanlæg i Tuborg Havn. Udvidelsen fandt sted i 1972-73.

En 100.000 m3 våd gasbeholder, som ifølge aftalen skulle bygges i fællesskab på Sundby gasværk, blev færdiggjort i sommeren 1971.

Produktionen på Østre gasværk ophørte den 10. april 1969, og størstedelen af det ledigblevne areal blev afgivet til andre formål. Belysningsvæsenet beholdt dog et nødvendigt areal til en beholder- og pumpestation, som fungerede indtil den af borgerrepræsentationen den 15. juni 1972 vedtagne 500 mm trykledning mellem Sundby gasværk og Østre gasværk var færdiggjort og den nye Østre fordelingsstation fuldført, i foråret 1974. De eksisterende gasbeholdere blev taget ud af drift og gjort klar til nedrivning, og det tilbageholdte areal frigivet.

Anm. Om gasværkernes udvidelser er givet mere udførlige oplysninger i Københavns kommunalkalender, årgang XXIII 1955 s. 243 f.

- Sundby gasværk, 1963-2007. (Se Beskrivelse under denne - institutionsnr. 5290)

- Nokken ved Tuborg Havn, 1972-1995. (Se Beskrivelse under denne - institutionsnr. 5292)

Gassens distribuering.

Da Vestre gasværk i 1857 sattes i drift, var der af byledninger i forskellige dimensioner fra 2 til 20 tommer ialt lagt 188.600 løbende fod (ca. 57.500 m).

Til forbedring af Christianshavns forsyning med gas anlagdes i 1888 på en kommunen tilhørende grund i Bådsmandsstræde en pumpestation med en overbygget gasbeholder af rumfang 150.000 kbfd (ca. 4.250 m3). I 1930 blev pumpestationen nedlagt, og i stedet opførtes en automatisk virkende distriktsregulator.

I 1933 flyttedes en regulator- og pumpestation fra det nedlagte Vestre gasværk til en nyopført bygning på Halmtorvet.

Da det gamle Sundby gasværk i 1937 blev nedrevet, blev der af hensyn til den bibeholdte gasbeholder opført en regulatorstation, denne bibeholdtes dog, selvom beholderen nu er nedrevet, idet regulatorstationen fremover blev forsynet gennem en nyanlagt 500 mm mellemtryksledning fra Sundby gasværk.

I 1937-39 blev der lagt en trykgasledning fra Valby gasværk til Lundtoftegade, hvorved der skabtes direkte forbindelse mellem Østre gasværk og Valby gasværk. Frederiksberg kommune participerede i udgifterne mod tilladelse til fra trykgasledningen at anlægge en forbindelsesledning til Frederiksberg gasværk.

I løbet af efteråret 1939 anlagdes en trykgasledning til A/S Strandvejs-Gasværket; udgiften hertil deltes ligeligt mellem A/S Strandvejs-Gasværket og belysningsvæsenet.

Efter anlægget af disse 2 forbindelsesledninger var de 4 storkøbenhavnske gasværker, Valby og Østre gasværk, Frederiksberg gasværk og Strandvejs-Gasværket, i stand til forsyningsmæssigt at støtte hinanden.

I 1964 blev produktionen på såvel Valby gasværk som Frederiksberg gasværk stoppet, og de 2 tidligere værker fungerede nu som fordelingsstationer.

Ved Østre gasværks nedlæggelse i 1969 overgik det til beholder- og pumpestation, som i foråret 1974 blev erstattet af Østre fordelingsstation.

Det nye Sundby gasværk med tilhørende reforminganlæg og Strandvejs-Gasværket kunne fortsat forsyningsmæssigt støtte hinanden gennem trykledningsnettet, ligesom der stadig var ledningsforbindelse fra København til Frederiksberg fordelingsstation.

I 1951-52 blev trykledningsnettet udvidet med en ledning til den i Mørkhøj opførte beholderstation.

I 1954-55 var der i forbindelse med opførelse af reforminganlægget lagt 2 trykgasledninger med tilslutning til det eksisterende trykledningsnet.

I henhold til overenskomst af 19. juni 1951 mellem Københavns kommune og Glostrup kommune havde København forpligtet sig til at levere gas til Glostrup; der var i 1951-52 lagt en af Glostrup kommune betalt trykgasledning til Glostrup gasværk.

I forbindelse med opførelse af Køgevej gasbeholderen var der i 1967-68 lagt en trykgasledning fra Enghavevej til beholderen samt en trykgasledning fra beholderen til en ny fordelingsstation på det tidligere Valby gasværks areal.

Samarbejdsaftalen mellem I/S Gas og Københavns kommune medførte, at der blev udført yderligere forbindelsesledninger mellem Strandvejs-Gasværket og belysningsvæsenets trykledningsnet.

I 1968-69 blev der lagt en ca. 3000 m lang 400 mm trykgasledning fra Borups Alle regulatorstation til forbindelse med en af Strandvejs-Gasværkets trykgasledninger i Gladsaxevej.

I 1969-70 blev der lagt ca. 1600 m 500 mm trykgasledning som Københavns belysningsvæsens del af en ledning mellem Østre beholderstation og Nokken ved Tuborg Havn.

For at frigøre den resterende del af Østre gasværks areal for beholdere og gasledninger blev der i 1972-74 lagt en ny ca. 7000 m lang 500 mm trykgasledning mellem Sundby gasværk og Østre fordelingsstation. Ledningen blev ført forbi Amagerværket, under havnen fra Refshalevej til Toldboden og ud for Svanemølleværket tilsluttet den eksisterende ledning mellem Nokken ved Tuborg Havn og Østre fordelingsstation. Ved dens placering og udførelse var der taget hensyn til eventuel naturgasforsyning.

Der foregik dermed et stærkt integreret forsyningsmæssigt samarbejde mellem de to produktionsværker i det storkøbenhavnske område, Sundby gasværk og gasværket ved Tuborg Havn.

Den 1. april 1974 omfattede ledningsnettet ialt ca. 930 km almindelige hovedgasledninger, ca. 100 km trykgasledninger og ca. 32.000 stk. stikledninger. På samme tidspunkt forefandtes 26 regulatorstationer samt 3 pumpestationer.

I 1973-74 var produktionen (incl. leverance fra Strandvejs-Gasværket) 170,8 mill. m3, hvoraf 35,8 mill. m3 blev aftaget til husholdningstarif, 4,5 mill. m3 til erhvervstarif, 26,0 mill. m3 til industritarif, 1,5 mill. m3 til bageritarif, 101,8mill.m3 til abonnementstarif. Til Glostrup kommune blev leveret 1,1 mill.m3.

II. Elværkerne.

Elforsyningen.

Elforsyningen i København blev etableret i 1892. De ældste produktionsanlæg, der bestod af dampmaskiner tilkoblet jævnstrømsgeneratorer, er nu nedlagt.

Elektriciteten produceredes i fire dampkraftværker, der var bygget som kraftvarmeværker for levering af både elektricitet og varme for fjernvarmeforsyning.

Kraftværkerne var elektrisk sammenkoblet over et primært 120 kV system med tilhørende 120 kV koblingsstationer. Endvidere samarbejdes der med de øvrige sjællandske elværker og Sverige med det formål at udveksle energi, hvilket skete over 120 kV forbindelseslinier, udgående fra Bellahøj koblingsstation.

Hovedparten af elektriciteten blev fordelt fra produktionsværkerne og 120 kV koblingsstationerne gennem 30 kV kabler til en række hovedtransformatorstationer, hvorfra energien sendtes ud i et 6 kV (10kV) kabelnet til en del kunder- der aftog højspændt energi, og til et betydeligt antal transformerstationer i byen, hvorfra lavspændingsvekselstrømsnettet (380/220 V) blev forsynet. En omlægning af 6 kV nettets spænding til 10 kV blev sat i gang og var 1974 gennemført for ca. 60% af transformerstationerne. Elforsyningen skete udelukkende med jævnstrøm indtil 1907, hvor forsyningen med vekselstrøm blev påbegyndt i yderdistrikterne. Senere begyndte vekselstrømforsyningen langsomt at trænge ind i de oprindelige jævnstrømsdistrikter, og i okt. 1969 blev omlægningen af jævnstrømsforsyningen til vekselstrøm tilendebragt.

- Gothersgade elværk, 1891-. (Se Beskrivelse under denne - institutionsnr. 5300)

- Vestre elværk, 1898-1974. (Se Beskrivelse under denne - institutionsnr. 5302)

- Østre elværk, 1902-1963. (Se beskrivelse under denne - institutionsnr. 5304)

- H. C. Ørsted værket, 1919-2000. (Se beskrivelse under denne - institutionsnr. 5306)

- Svanemølleværket, 1953-2000. (Se beskrivelse under denne - institutionsnr. 5308)

- Amagerværket, 1964-2000. (Se beskrivelse under denne - institutionsnr. 5310)

Varmecentraler.

Den 20. maj 1965 blev der givet bevilling til opførelse af et nyt spidsbelastningsvarmeværk ved Lygten (Lygten varmeværk) bestående af 3 stk. dampkedler. Kedlerne blev idriftsat i maj og okt. 1968 samt i feb. 1969.

Den 24. juni 1965 blev der givet bevilling til opførelse af 1. udbygning af en spidsbelastningsfjernvarmecentral på Vestamager (Sundholm varmecentral) omfattende 3 stk. varmtvandskedler, der blev idriftsat med 1 kedel i november 1966 og de 2 andre i begyndelsen af 1967.

Den 15. dec. 1966 blev der yderligere givet bevilling til 2. udbygning af Sundholm varmecentral med endnu 3 stk. kedelanlæg, der blev idriftsat i april 1968.

Kraftimport I/S.

Den 25. juni 1953 tiltrådtes Københavns belysningsvæsens deltagelse i Interessentskabet Kraftimport med det formål, at modtage og fordele mellem interessenterne al importeret svensk og eventuel norsk el-energi. Stiftende møde afholdtes den 16. marts 1954. Den 6. maj 1954 bevilgedes etablering af en 120 kV kabelforbindelse mellem H. C. Ørsted værket og Glentegård transformerstation, der var Interessentskabet Kraftimports hovedfordelingspunkt. Dette kabel blev i 1967 sløjfet ind på Bellahøj koblingsstation. Den 27. feb. 1964 blev der givet bevilling til endnu et kabel mellem Bellahøj koblingsstation og Glentegård transformerstation, som blev idriftsat i 1967. Den 11. dec. 1969 tiltrådtes etablering af en ny 400 kV forbindelse til Sverige, der blev idriftsat i 1973 samt deltagelse i køb for en periode af 4 år af 100.000 kW med tilhørende

energimængder fra kernekraftværket Barsebäcksværket i Sydsverige. Den 22. feb. 1973 blev der givet bevilling til en tredje 120 kV kabelforbindelse mellem Bellahøj koblingsstation og Glentegård transformerstation, der blev idriftsat i marts 1974.

Driftscentralen.

I den i næste afsnit omtalte koblingsstation ved Bellahøj blev der indrettet en driftscentral, der tilrettelagde og overvågede driften af kraftværkerne. Driftscentralen blev taget i brug i foråret 1968.

120 kV koblingsstationer.

Den 28. maj 1959 og den 11. okt. 1962 blev der givet bevillinger til opførelse af henholdsvis en 120/30 kV koblings- og fordelingsstation ved Bellahøj og en koblingsstation på Amager. Den 8. april 1965 blev der yderligere givet bevilling til opførelse af en 120 kV station på Østre gasværks areal med tilslutning til Svanemølleværket. Bellahøj koblingsstation idriftsattes i foråret 1967, Amager koblingsstation i foråret 1968 og Svanemølle koblingsstation i dec. 1969. Den 15. dec. 1966 blev der givet bevillinger til videre udbygning af et 120 kV kabelnet, der forbandt ovennævnte koblingsstationer og Amagerværket samt til en koblingsstation på Amagerværkets areal. Den 17. feb. 1970 idriftsattes sidste del af en 120 kV-ring, der forbandt kraftværker og 120 kV koblingsstationer, og i jan. 1971 blev koblingsstationen på Amagerværket tilsluttet 120 kV -ringen.

Den 20. dec. 1973 blev der givet bevilling dels til en udvidelse af Amager koblingsstation med 120 kV kabelforbindelse til H. C. Ørsted værket, dels til en ny koblingsstation, Vigerslev koblingsstation, på det tidligere Valby gasværks areal, med 120 kV kabelforbindelser til H. C. Ørsted værket og Bellahøj koblingsstation.

Hovedtransformerstationer.

Foruden forsyning af 6 kV resp. 10 kV nettet fra Gothersgade, Vestre og Østre elværk, skete der en levering fra 30/6 kV resp. 30/10 kV transformerstationer, hvoraf der i 1974 fandtes 17. (For en liste over disse, se beskrivelsen under Transformerstationer; institutionsnr. 5325)

Elektricitetens distribuering.

Den første nedlægning af elektriske ledninger i byens gader måtte naturligt finde sted samtidig med anlægget af det første elværk i Gothersgade i 1890-92, og den videre nedlægning af ledninger i kontakt med de foretagne udvidelsesarbejder og nyanlæg fandt derefter sted i h. t. årlige bevillinger givet på budgettet. Elmålere til måling af strømforbruget blev ligeledes indkøbt og opsat i h. t. årlige bevillinger. Foruden de nævnte ordinære ledningsarbejder fandt betydelige ledningsanlæg sted i årenes løb både med tilknytning til nyanlægget af de efterhånden tilkomne værker og i h. t. givne særlige bevillinger til forstærkning af ledningsnettet.

Da det første ledningsnet var etableret, strakte det sig over størstedelen af den indre by og havde omkring 1895 en længde af ca. 90 km, og den største forsyningsradius var ca. 1250 m, målt i ledningens retning. Samtidig var udlejet ca.l000 elmålere. Den 1. april 1974 havde ledningsnettet en samlet længde af ca. 4.6021 km, og der fandtes 2.268 transformere og 27 højspændingsmotorer med en samlet kapacitet på 1.180.214 kV A. Der var opsat 371.208 elmålere....

1858-91 varetoges den tekniske ledelse af gasværkerne af en gasværks-bestyrer, derefter omdannedes administrationen til et direktorat for gas- og elværker.

Størstedelen af arkivet findes stadig hos belysningsvæsenet.

Til 1859 fungerede ´Komiteen til gennemførelse af planerne til gas- og vandværkerne´ (s.d.) som gasværksbestyrelse.

Den nyeste historie

Københavns Belysningsvæsen skiftede i 1999 navn til Københavns Energi.

Den 1. marts 2001 blev Københavns Energi og Københavns Vand lagt sammen under navnet Københavns Energi. Det blev Danmarks største multiforsyningsvirksomhed med fem forsyningsarter under samme tag.

Siden 1. januar 2005 har Københavns Energi været udskilt i en række selvstændige aktieselskaber ejet af Københavns Kommune.

I marts 2005 godkendte Borgerrepræsentationen salget af Københavns Energis el-aktiviteter til det statsejede naturgasselskab DONG A/S (i dag DONG Energy A/S). El-virksomheden er pr. 1/5 2006 en del af DONG Energy-koncernen.