Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Københavns Vandforsyning

Om denne skaber

Officielt navn

1857-1997 Københavns Vandforsyning
1998-2001 Københavns Vand

Kaldenavn

1857-1997 Vandforsyningen

Detaljer

Navn Københavns Vandforsyning
Periode 1857-​2001
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Indtil 1998 forsynede Københavns Vandforsyning hovedstaden med drikkevand. I dag har Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) overtaget opgaven. Vandforsyningen i København har en lang historie og kan spore sine rødder helt tilbage i 1500-tallet.

Mellem 1578-80 blev de første skridt taget til en fælles vandforsyning i København. Under Frederik II blev der i de år ført en ledning fra Emdrup sø gennem Nørreport til tre spring på Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade.

I løbet af det 1600-tallet blev der bygget yderligere springvandsledninger fra Emdrup sø og pumpevandsrender fra Peblinge- og Sortedams sø. Via renderne fra søerne blev vandet fordelt til byens gårde. Renderne hørte under forskellige vandkompagnier. Vandkompagnierne valgte hver to inspektører, som skulle føre tilsyn med renderne. Inspektørerne stod under en kongelig valgt overdirektør.

I 1805 blev der oprettet den såkaldte Kongelige Vandkommission, hvor der blev ansat to vandinspektører. I 1812 blev vandkompagnierne ophævet ved en forordning af den 21. april. I samme forordning blev det bestemt, at alle offentlige og private render skulle afgives til stadens vandvæsen. Dertil hørte søer, åløb og hovedrender m.v. De skulle samlet høre ind under den Kongelige Vandkommission.

I 1847 besluttede kommunalbestyrelsen at der skulle nedsættes en komite til at udarbejde de fornødne planer til anlæg af vand-, kloak- og gasværker, fordi der var utilfredshed med byens vandforsyning. I 1853 vedtog bestyrelsen efter boringsprøver i Damhussøens vestlige opland (Harrestrupådalen), at der skulle bygges et anlæg her.

Den 9. august 1859 blev anlægget taget i brug. Anlægget havde en kapacitet på cirka 14.000 m3 pr. døgn eller det dobbelte af det beregnede forbrug under den ældre vandforsyning. Omkostningerne havde været cirka 1,7 millioner rigsdaler.

I 1886 og i årene efter blev der foretaget systematiske geologiske og hydrologiske undersøgelser i den østlige del af Sjælland. I 1893 kunne man derfor forsyne byen med grundvand.

Mellem 1910-14 blev der på det højeste punkt inden for Københavns grænser opført et højdereservoir på 10.000 m3 rumindhold. En lille del af byen ligger mere end 20 meter over havets overflade og danner en særlig trykzone med højere vandtryk end den øvrige del af byen. Denne del har sin egen højdebeholder med et rumindhold på ca. 3000 m3 beliggende ved Brønshøjvej. I 1931 blev Anlægget blev taget i drift.

Ved Tinghøj i Buddinge blev der i årene 1931-33, 1939-40 og 1957-59 bygget et højdebeholderanlæg på cirka 230.000 m3. Dette reservoir blev i 1974 udbygget med yderligere 75.000 m3. Disse beholdere opretholder både et jævnt tryk i ledningsnettet og udligner variationer i vandforbruget.

Til forsyning af Amager er to ledninger ført under havnen gennem to tunneler (bygget i 1856-59 og 1921) og udhugget i den faste kalkklippe cirka 20 meter under havets overflade. I 1958 blev der bygget en tunnel under Sjællandsbroen til en tredje forsyningsledning til Amager.

I 1963 blev et anlæg til behandling af overfladevand fra Søndersø sat i drift. I 1973-74 blev der oppumpet 98,4 millioner m3 til København, Frederiksberg m.fl. Forbruget i København var 62,0 mill. m3 inklusive målerfejl, tab og lignende. Det gennemsnitlige forbrug i døgnet var 169.900 m3, det vil sige 291,23 liter for hvert individ.

I 1974 var længden af tilførselsledningerne til byen ca. 258 km. Vandet fordeles til forbrugerne gennem byens trykledningsnet. Trykledningsnettet er anlagt efter cirkulationssystemet og var i 1974 cirka 876 km langt. På trykledningsnettet var der desuden tilkoblet 3944 brandhaner, 4794 skyderhaner og 23 offentlige vandopstandere. I 1974-75 var der ansat 203 tjenestemænd, 253 lønarbejdere og 51 andre ansatte i Københavns vandforsyning.

1998-2001 varetog Københavns Vand levering af drikkevand samt bortskaffelse af spildevand for omkring en million mennesker. Københavns Vand var organiseret med et vandforsyningsområde og et kloakforsyningsområde, der i 2000 blev slået sammen til et samlet forsyningsområde. Hertil kom en økonomi- og personaleafdeling samt et miljø- og plankontor, der i 2000 blev lagt sammen under navnet Teknik og administration.

I dag findes en række vandværker, som kan samles i 7 grupper:
1) Vandværket ved Søndersø, herunder anlæggene vest for Søndersø
2) Vandværket ved Islevbro, herunder anlæggene ved »Kilderne«, Nybølle og Værebro
3) Vandværket ved Thorsbro
4) Vandværket ved Marbjerg
5) Vandværket ved Lejre
6) Vandværket ved Slangerup
7) Vandværket ved Regnemark

Referencer

Starbas ID 1950
ASTA7 ID 9c27cf6f-876e-49fe-9a76-dd7ffea87d2f

Arkiver skabt af denne skaber (1)

Relaterede skabere