I 1708 blev Kommercekollegiet af 1704 lagt sammen med de tilforordnede ved politiet til Politi- og Kommercekollegiet. Kollegiet havde pligt til at behandle alle sager vedrørende handelen i alle dele af riget og skulle være til støtte for den indenlandske manufaktur. Det fungerede også som domstol i handels- og politisager. Det blev nedlagt i 1731.
I 1731 trådte magistraten og en af de 32 mænd i stedet for kommercekollegiet, og politiets administration blev overdraget til magistraten. Fra 1771 overtog Hofretten (senere Hof- og stadsretten) sagsbehandlingen.
I 1735 blev et økonomi- og kommercekollegium for hele landet oprettet. Fra magistratens politi- og kommercekollegium blev oprettet i 1731, behandlede det kun københavnske forhold. Efterhånden overgik det til udelukkende at være en domstol.
Som første instans behandlede kollegiet alle de almindelige politisager både mod civile og militære, som politimesteren ikke måtte dømme i. Politimesteren måtte kun dømme i sager, hvor bøderne var indtil et vist beløb.
Kollegiet behandlede alle sager mellem borgerskabet og militære, undtagen drabs- og voldssager, samt fra 1734 sager mod livgarden til hest. Når militæret var involveret i en sag, blev kollegiet udvidet med en officer og når sagen angik søetaten, blev det udvidet med tre søofficerer.
Kollegiet behandlede også sager, der angik indgreb i laugenes rettigheder og sager laugene imellem. Også sager om land- og forprang (handel udenom de godkendte markedssteder) blev behandlet. Uden stævning kunne kollegiet også dømme i laugenes klager over militære fuskere og i sager mellem fabrikanter og deres folk.
Domme i sager over 66 lod sølvs værdi kunne appelleres til højesteret.
Regelgrundlag for Politi- og Kommercekollegiet 1731-1771:
Forordning af 5. januar 1731
Instruks af 24. marts 1741
