Jordkontoret (jordafdelingen) blev oprettet i 1931. Under kontoret hørte administrationen af kommunens jorder og landejendomme og lossepladser for dagrenovation.
Nogle bolværkstrækninger, som tilhørte kommunen, blev også administreret af denne afdeling. Sager vedrørende markudvalget og sager fra Bistrup skovdistrikt, som blev indsendt til afgørelse i kommunalbestyrelsen eller i direktoratet, blev også ekspederet her.
I 1995 blev kontoret nedlagt og opgaverne overgik blandt andet til Administrationskontoret.
Dateringen baserer sig alene på arkivaliernes yderår.