Ejendomsdirektoratet

Administrationen af kommunens faste ejendomme hørte fra 1857 til 1861 til kæmnerens forretningsområde. I 1861 blev forskellige af kæmnerens forretninger flyttet til det nyoprettede skattekontor under magistratens 2. afdeling, og kæmneren blev samtidig erstattet med en økonomiforvalter.

I 1879 blev stadens økonomikontor oprettet i stedet for økonomiforvalterens kontor. Foruden økonomiforvalterens sager, tog økonomikontoret sig af sager vedrørende køb af ejendomme og salg af kommunens jorder og grunde, herunder salg af det tidligere fæstningsterræn. Sager vedrørende torve- og slagtehallerne, som indtil da havde hørt under magistratens 2. afdelings sekretariat, blev nu også lagt under økonomikontoret.

I 1899 blev et embede som rådhusforvalter oprettet. Rådhusforvalteren overtog tilsynet med det nye rådhus og anskaffelsen af inventar, kontorrekvisitter og lignende fra økonomikontoret. I 1914 overgik også administrationen af de offentlige toiletter og i 1920 administrationen af varmbadeanstalterne fra økonomikontoret til rådhusforvalterens kontor.

I 1916 fik økonomikontoret en helt ny opgave, nemlig administrationen af kommunens boligbyggeri og støtte til det private boligbyggeri. I 1917 overgik administrationen af torve- og slagte- hallerne fra økonomikontoret til magistratens 4. afdeling. I 1918 blev stadens økonomikontor afløst af direktoratet for stadens faste ejendomme, som i 1926 yderligere fik administrationen af Bistrup skovdistrikt under sig.

Da direktoratet for stadens faste ejendomme 1. april 1938 blev lagt under overborgmesteren, blev direktoratets husafdeling udskilt som en selvstændig institution, Københavns kommunes beboelsesejendomme, som blev under magistratens 2. afdeling. Ejendomsdirektoratets forretningsområder blev delt mellem nedennævnte kontorer, foruden Bistrup skovdistrikt.
- Direktørens kontor og sekretariat.
Under kontoret hørte planlægningsopgaver i forbindelse med nybyggeriet i København og administration af Nikolaj kirkebygning. Vicedirektøren varetog hvervet som sekretær for udvalget til bestyrelse af samejet mellem staten og Københavns kommune om Amager Fælled. Under kontoret hørte også sager om idrætsanlæg, kommunens idrætsfond, investeringsplan, Københavns Sommertivoli og koncessionerede virksomheder, for eksempel plakatsøjler, telefonkiosker.

- l. juridiske kontor.
Under kontoret hørte sager angående indenbys ejendomme og grunde (bortset fra saneringssager og byfornyelsessager), herunder køb og salg, bebyggelsesplaner, overdragelse af grunde til andre kommunale institutioner, bestyrelse af de pantebrev, som stammede fra kommunale grundsalg og sager angående ekspropriation af ejendomme.

- 2. juridiske kontor omfattede nedennævnte 2 afdelinger:
Afdelingen for byggestøtte ekspederede sager om støtte til det sociale og private boligbyggeri, som i årene 1916-73 bestod af cirka 70.400 lejligheder, prioritering af kommunale ejendomme, bestyrelse af de kommunale pantebreve i det støttede byggeri, undtagen pantebreve fra grundsalg samt bistand til boligministeriet i anliggender, der stod i forbindelse med statens støtte til ejendomme, der lå i kommunen.

Afdelingen for jordlejemål varetog administrationen af kommunens jorder og landejendomme, i alt cirka 1160 hektar, hvoraf cirka 857 hektar lå udenfor stadens grænse; samlet statusværdi cirka 66 millioner kroner. Administrationen af de 55 procent af samejet med staten af Amager Fælled, som kommunen ejede, blev varetaget af afdelingen og omfattede i alt cirka 398 hektar. Statusværdien for kommunens andel af samejet udgjorde cirka 47,9 millioner kroner.

Nogle bolværkstrækninger, som tilhørte kommunen, blev også administreret af denne afdeling. Sager vedrørende markudvalget og sager fra Bistrup skovdistrikt, som blev indsendt til afgørelse i kommunalbestyrelsen eller i direktoratet, blev også ekspederet her.

- 3. juridiske kontor.
Under kontoret hørte sager angående udenbys ejendomme og grunde, herunder køb og salg, bebyggelsesplaner, overdragelse af grunde til andre kommunale institutioner, samt bestyrelse af pantebreve fra kommunale grundsalg. Sager angående Amager Fælled hørte under kontoret.

- 4. juridiske kontor.
Under kontoret hørte sager vedrørende forberedelse af saneringsplaner, ekspeditioner vedrørende saneringsplaner, vedtaget af saneringsselskaberne, sager vedrørende saneringsplaners gennemførelse, herunder eventuelle ekspropriationer af ejendomme, samt byfornyelsessager.

- Regnskabsafdelingen.
Herunder hørte regnskabssager, budgetsager og personelle sager.

Bistrup skovdistrikt er den del af Bistrup gods, der stadig er i kommunens eje. Bistrup gods blev skænket til byen af Frederik III ved privilegierne af 1661, til dels som dækning af en gæld til byen på cirka 70.000 rigsdaler. Bøndergodset, som hører til godset, er for størstedelens vedkommende solgt fra efter en salgsplan vedtaget af kommunalbestyrelsen i 1861.

I 1994 blev Ejendomsdirektoratet sammenlagt med Plandirektoratet til Plan- og Ejendomsdirektoratet.

Regelgrundlag for Ejendomsdirektoratet:
Vedtægt af 30. december 1857
Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1861-62, s. 108 f.
1879-80, s. 495 f., 506
1899-1900, s. 352 f., 435 f.
1917-18, s. 1670 f., 2724
1918-19, s. 141
1861-62, s. 77 f.