Rådhusforvaltningen

I 1899 blev embedet som rådhusforvalter oprettet på det nye rådhus. Først hørte det under økonomikontoret, men fra april 1917 hørte det direkte under 2. afdelings borgmester.

Rådhusforvalteren havde fra begyndelsen tilsynet med og ledelsen af det personale, der sørgede for renholdelse og vedligeholdelse af rådhuset. Rådhusbetjente, nattevagter og kedelhusets personale hørte også under rådhusforvalteren. I årenes løb kom der forskellige andre opgaver til. For eksempel virkede rådhusforvaltningen som sekretariat for den indkøbskommission, som magistraten havde nedsat.

Fra 1914 overtog rådhusforvaltningen administrationen af de offentlige toiletter. I løbet af årene kom der flere toiletter til, og de blev løbende moderniseret. Toilettet på Rådhuspladsen havde en bygarderobe med omklædningsrum.

Ved udgangen af året 1972 fandtes der i alt 17 toiletter med følgende beliggenhed: Gothersgade, Torvegade, Nyhavn, Vesterbros Torv, Fælledvej, Lyshøjgårdsvej, Amagertorv, Rådhuspladsen, Nørrebros Runddel, Trianglen, Frederiksborggade v. Grønttorvet, Amagerbrogade, Enghave Plads, Vibenshus, Brønshøj Torv, Borups Alle og Toftegårds Plads. På toiletterne fandtes på dameafdelingerne bidets til gratis afbenyttelse.

Københavns kommunes annoncekontor blev i 1969 flyttet fra magistratens 2. afdelings sekretariat til Københavns rådhusforvaltning. Med virkning fra februar 1973 blev annoncekontorets opgaver forsøgsvis overdraget et privat annoncebureau.
I 1974 havde rådhusforvalteren foruden rådhuset administrationen af følgende administrationen områder:
- Rådhusets annekser i Vartov, Bernstorffshus, Stormgade 18, Njalsgård, Vester Voldgade 87, Bryggensgård, Dr. Louisegården, Hans Nansens Gård, Enghavevej 80-82
- Betjentcentralen
- Rengøringscentralen
- Skrivemaskinecentralen
- Lystrykanstalten
- Indkøbscentralen
- Rådhuskøkkenet med filialer uden for rådhuset
- De offentlige toiletter
- Kommunens varmbadeanstalter

Administrationen af rådhuset med annekser omfattede almindelige funktioner med driften af bygninger og service for de forskellige institutioner med belysning, opvarmning, telefoner og inventar. Betjentcentralen udførte vagttjeneste for rådhuset med annekser og budtjeneste for institutionerne. Centralen fungerede også som budtjeneste for nogle institutioner udenfor rådhuset, for eksempel alle socialkontorer.

Rengøringscentralen udførte rengøringsarbejdet for rådhuset med annekser og for forskellige institutioner uden for rådhuset, i 1974 i alt cirka 100 forskellige steder. Der var knyttet en linned- og systue til rengøringscentralen, som forarbejdede og reparerede beklædningsgenstande og linnedvarer af mange forskellige slags. Linned- og systuen fordelte og udleverede også rengøringsmateriale, linnedvarer med mere til de forskellige rengøringssteder.

Skrivemaskinecentralen udførte maskinskrivnings-, duplikerings- og kopieringsarbejder for de institutioner, der boede på rådhuset med annekser. Lystrykanstalten udførte lystrykarbejder for forskellige af kommunens tekniske institutioner.
Københavns rådhus
Københavns nuværende rådhus er det femte i rækken. Byens ældste rådhus, som man antager har ligget på eller ved Gammeltorv, blev ødelagt, formentlig ved hanseaternes angreb i 1368. Det andet rådhus blev bygget på hjørnet af Studiestræde og Nørregade, hvor bispegården nu ligger. I 1479 udlånte byen en del af denne bygning til universitetet, som lige var oprettet. Samtidig begyndte man at opføre byens tredje rådhus, som lå på Nytorv.

Ved den store brand i København i 1728, hvor næsten hele den gamle by blev ødelagt, brændte rådhuset også. Året efter begyndte opførelsen af det nye rådhus på samme plads som det gamle. Det blev færdigt i 1733. Dette rådhus brændte ved den store ildebrand i 1795. Grundstenen til det fjerde rådhus blev lagt i 1805 og indviet i 1815. Bygningen er det nuværende domhus.

Den 18. juli 1892 vedtog borgerrepræsentationen at opføre Københavns nuværende rådhus på det gamle fæstningsterræn. Arkitekt professor Martin Nyrops forslag blev valgt. I december 1892 begyndte grundgravningen og grundstenen blev lagt i juli 1894.
I 1900 begyndte indflytningen, og da borgerrepræsentationen åbnede sit først møde i den nye bygning 12. januar 1903, var rådhuset stort set færdigt. Der manglede en del af udsmykningen, for eksempel blev festsalen først udstyret i 1904. Kælderen i hovedfløjen var heller ikke taget i brug. Rådhuset blev indviet den 12. september 1905.

Udover grunden kostede det cirka fem millioner kroner at opføre rådhuset og i 1974 var dets statusværdi 3.259.024 kroner. Bygningen er opført på en betonlagt grund (fundamentet er til gadelinjen 6,25 m) med et bebygget areal af 7052 kvadratmeter. Den har form af en rektangel, som omslutter en åben og en overdækket gård (rådhushallen), der adskilles ved en mellembygning. Forhuset er 71,2 meter bredt, baghuset er 70,8 meter bredt og huset har en samlet længde af 127,1 meter.

Rådhustårnets højde er, regnet til fløjknappen, 105,6 meter over gaden. Hele bygningen har cirka 600 fag. Materialet er røde, håndstrøgne mursten, kridtsten og brændt ler og med rigelig anvendelse af granit i sokler, gesimser og kragsten (fremspringende, dekorerede sten, som skal bære noget). Bygningens stil har som udgangspunkt middelalderlig murstensarkitektur i Danmark og Norditalien. Rådhuset er opvarmet med fjernvarme.