3. juridiske kontor overtog i 1938 opgaver fra Kontoret for køb og salg.
Under 3. juridiske kontor hørte sager vedrørende erhvervelse af udenbys ejendomme og den fremtidige udnyttelse af dem (bebyggelsesplaner og grundsalg), sager angående idrætsanlæg og koncessionerede virksomheder (plakatsøjler, telefonkiosker), sager, der stod i forbindelse med saneringen af usunde kvarterer samt sager angående ekspropriation af indenbys ejendomme.
I 1952 overtog 2. juridiske kontor en del af sagerne fra 3. juridiske kontor.