Brolægningsvæsen

Københavns brolægningsvæsen havde til opgave at vedligeholde byens gader og rendestene. I byens gader samlede der sig ofte store søer af beskidt vand, der kunne oversvømmede de beboede kældre. En anden af brolægningsvæsenets opgaver var derfor at få rendestensvandet til at flyde ud i kanalerne og havnen.

I 1624 udnævnte magistraten en brofoged, der skulle administrere brolægningen og renholdelsen af hovedstadens gader. Gadernes brolægning blev betalt af de lokale husejere. Særlige håndværkere kaldet brolæggere sørgede for at belægge og reparere veje og pladser. Brolæggernes lavsarkiv er bevaret.

Det var oprindelig magistraten den havde tilsynet med brolægningen, men tilsynet overgik i 1684 til stadsbygmesteren, og i 1691 til politimesteren. Stadsbygmesterens arkiv er ikke bevaret, ligesom politimesterens fra denne periode heller ikke er bevaret.

I 1705 udpegede kongen en brolægningsinspektør. Han skulle løbende kontrollere brolægningens udførelse og desuden føre tilsyn med brolæggerlavet.

I 1752 blev brolægningsinspektøren hovedansvarlig for brolægningsvæsenet ved en instruks fra Politi- og kommercekollegiet. Kollegiet havde indtil da haft myndighed over brolægningsvæsenet.

I 1765 blev en særlig fortovkommission udpeget. Kommissionen skulle med offentlige midler stå for indretningen og vedligeholdelsen af Københavns fortove.

I 1771 blev fortovskommissionen nedlagt ved en af Struensees kabinetsordrer. Kommissionens virksomhed gik over til stadens råd. I samme år blev brolægningsvæsenet ved en yderligere kabinetsordre henlagt under bygningsdirektionens overtilsyn. Direktionens arkiv findes i Rigsarkivet.

I 1777 blev en brolægningskommission oprettet til forvaltningen af brolægningsvæsenet. Kommissionen påpegede i en forordning samme år, at der var store mangler i det statslige budget til forbedringer af byens stenbroer og vandledninger. Derfor bevilgede staten en større sum til brolægningsvæsenet.

Forordningen indeholdt desuden omfattende forskrifter for brolægningsarbejdet. En væsentlig ændring var, at brolægningsskatten fremover skulle opkræves alle grundejere, inkluderet de statslige. Indtil 1777 havde hver grundejer finansieret og vedligeholdt sin egen stenbro. Nu skulle kommissionen for brolægningsvæsenet stå for dette arbejde.
I 1782 blev brolæggelavet ophævet. Uddannelsen af brolæggere gik over til kommissionen.
I 1819 blev brolægningsvæsenet og lygtevæsenet henlagt under magistraten som led i større centraliseringsbestræbelser. Brolægningsvæsenets arbejde blev fortsat ledet af brolægningsinspektøren. Arbejdet bestod i at anlægge og vedligeholde gader og pladser indenfor voldene samt at aflede vandet fra rendestenene.

I 1843 blev der nedsat en kommission til undersøgelse af en række økonomiske bedragerier, som brolægningsvæsenet gennem en årrække havde begået. Svindlerne blev stillet til ansvar af borgerrepræsentationen. To af de mistænkte begik selvmord.

I 1844 blev brolægnings- og vejkommissionen oprettet. Kommissionen skulle administrere brolægningsvæsenet og vejvæsenet.

Brolægnings- og vejkommissionen bestod af to magistratsmedlemmer, der blev valgt af magistraten selv, foruden to borgerrepræsentanter valgt af borgerrepræsentationen samt en kongeligt udvalgt officer fra ingeniørkorpset.

I 1857 blev brolægnings- og vejvæsenet ved en kommunalreform henlagt under magistratens 4. afdeling.

I 1858 blev brolægnings- og vejkommissionen nedlagt.

Planer og tegninger vedrørende anlæg af gader, veje og pladser og disses brolægning, tegninger af gadeprofiler, afledning af rendestensvand mv. findes i Stadsarkivets Kort- og Tegningssamling.

Regelgrundlag for brolægningsvæsenet:
Instruks af 8. feb 1752
Kabinetsordre af 29. august 1771
Forordning af 20. august 1777
Kancelliskrivelse af 1. november 1782
Reskript af 30. november 1796
Reskript af 14. april 1819
Resolution af 14. september 1831
Reskript af 27. marts 1844