Arkiveringsversionen omfatter aflevering af øjebliksbillede af data fra et system, hvor der løbende rettes eller tilføjes i data.
Formål
Københavns Kommune anvender organisations- og personalesystemet KKorg til at vise, vedligeholde og styre forskellige organisations- og medarbejderrettede informationer. Systemet er kritisk, idet det bl.a. benyttes af mange selvbetjeningsløsninger, som både skriver til og læser fra KKorg.
Indhold
Systemet indeholder bl.a. det autoritative organisations- og ledelseshierarki for Københavns Kommune. Herudover er data om enheder (virksomhedsdata, særlige klassifikationer samt adresse- og kontaktoplysninger), ledernes stedfortrædere, ansættelsesforhold, brugere af det administrative AD (herunder eksterne konsulenter) mv.