Københavns kommune

Indtil 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og de 32 mænd. Magistratens medlemmer blev valgt af kongen. Den bestod af 3 til 4 borgmestre og et skiftende antal rådmænd. Fra 1661 fik formanden for Magistraten titel af at være overpræsident. Sammen med Magistraten udpegede borgerskabet i København 32 mænd blandt byens mest fremtrædende borgere, kaldet Københavns 32 Mænd, Stadens 32 Mænd eller bare De 32 Mænd.

I 1840 udstedte kong Christian d. 8. en lov om kommunalbestyrelsen i København. Den store fornyelse lå i nedsættelsen af en borgerrepræsentation (kommunalbestyrelse), der afløste de 32 mænd, mens Magistraten fortsatte. Borgerrepræsentationen bestod af 36 medlemmer. Magistraten bestod af en overpræsident, tre borgmestre og seks rådmænd. Rådmændene blev udpeget af Borgerrepræsentationen, men det var som hidtil kongen, der udpegede overpræsidenten og borgmestrene (jf. anordning af 1. januar 1840).

Allerede i 1849 blev styret af København ændret. Det skyldtes grundloven. Styrelsesændringen betød først og fremmest en styrkelse af Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen og Magistraten havde nu i fællesskab den besluttende myndighed i forhold til ledelsen af Københavns Kommune. Magistratens medlemmer bestod af fire borgmestre og fire rådmænd, og de blev nu valgt af Borgerrepræsentationen, ikke længere af kongen. Kongen skulle fortsat udpege overpræsidenten, men valget af de øvrige magistratsmedlemmer skulle han kun formelt godkende ((jf. lov af 4. marts 1857).

I 1938 gennemførtes en demokratisk reform af Københavns Kommunes styre. Tidligere krævede en beslutning, at både Magistraten og Borgerrepræsentationen havde vedtaget den. Det var ikke længere tilfældet. Med reformen i 1938 fik Borgerrepræsentationen den besluttende magt alene. Som en del af reformen udtrådte overpræsidenten af Magistraten. Et nyt embede blev oprettet, nemlig overborgmesteren, der var formand for såvel Borgerrepræsentationen som Magistraten. Overborgmesteren stod samtidig for den økonomiske ledelse af kommunen (jf. lov af 18. marts 1938).

I 1997 vedtog Folketinget en ny lov om kommunernes styrelse. Den nye lov indebar, at Københavns Kom-mune indførte det såkaldte mellemformstyre til erstatning for det gamle magistratsstyre. Borgerrepræsentationen består herefter af 55 medlemmer inklusive syv borgmestre. Borgerrepræsentationen vælger et økonomiudvalg og seks stående fagudvalg. Sammensætningen sker efter forholdstalsvalg, dvs. at både det politiske flertal og mindretal er repræsenteret efter, hvor mange mandater de har fået. Overborgmesteren er dels formand for Økonomiudvalget, dels formand for Borgerrepræsentationen. Formændene for udvalgene kaldes borgmestre. Magistraten blev nedlagt, og i stedet trådte Økonomiudvalget. Ændringen trådte i kraft d. 1. januar 1998 (jf. lov af 20. marts 1997).

Strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, ændrede ikke ved Københavns Kommunes geografiske grænser, men kun ved kommunens opgaver. Opgavemæssigt havde kommunen fungeret både som kommune og som amt. Strukturreformen betød, at kommunen fra 1. januar 2007 udelukkende varetog kommunale opgaver og også blev medlem af Kommunernes Landsforening. Strukturreformen indebar desuden en række andre ændringer af kommunens opgaver og udvalgsstruktur (jf. beslutning i Borgerrepræsentationen d. 13. oktober 2005, BR 485/05).