Stadskonduktørens arkiv

Stadskonduktørens arkiv indeholder bl.a. en række grundtakster.

Grundtakster er ejendomsvurderinger, herunder også oplysninger om ejere. Under Christian d. 4 steg skatter og afgifter meget, bl.a. på grund af udgifter til Københavns befæstning. I et forsøg på at finde det bedste grundlag at beskatte borgerne på, fastlagde man skattetakster for alle faste ejendomme, også kaldet grundtakster, første gang i 1653.

Grundtakstmatrikler må have eksisteret før 1647, idet borgmestre og råd den 1. juni 1647 ´finge breff anlangende at lade giøre nu igien en anden billig takst paa husene och gaardene her i byen´, hvorefter de ´den nu nyligen paabudne grundskat skulle lade opberge och indkreffue´, men de ældste grundtakster, der er bevaret, er dem fra 1653, 1661, 1668 og 1677. Disse første grundtakster er ikke forsynet med matrikel-numre. De kom først med 1689-grundtaksten. ´Matrikel´ betyder fortegnelse, ´matrikel-numre´ er altså grundtakstens numre.

Det blev i 1682 besluttet, at vurderingerne fremtidig skulde baseres på opmålinger af grundenes arealer. Arbejdet kom dog først i gang i 1686. Målingerne foretoges af ingeniør Franciscus von Hammerhaimb og udregningerne til grundtaksten, der blev færdig i 1689, blev gjort af Elovius Mangor, der blev udnævnt til stadskonduktør 6. oktober 1689. Et forarbejde til grundtaksten er dateret 1687.

Ejendommenes numre i matriklen er ikke de samme som i den endelige fra 1689, grundenes arealer og følgelig også ejendommenes værdiansættelser, der skulde sættes dels efter grundenes størrelse, dels efter deres belejlige beliggenhed, er også forskellig fra 1689-takstens. 1687-taksten er ajourført indtil 1690 for så vidt angår ejernes navne.

Grundtaksten 1689 er udarbejdet af en kommission, bestående af etatsråd Albert Gyldensparre, præsident Resen, kancelliråd Wilhelm Muhle, viceadmiral Hoppe, assessor Poul Vinding, Ole Rømer og assessor Hans Nielsen Aalborg. Denne kommission fik 17. april 1686 kgl. kommissorium til at lade måle alle grunde og sætte en ny takst på grundene alene efter disses størrelse og beliggenhed. Kommissionen ansatte ingeniør Franciscus von Hammershaimb til at opmåle og Elovius Mangor til at beregne grundtaksten. Den 15. februar 1690 approberede kongen grundtaksten og befalede, at de tilforordnede i kammerkollegiet og Københavns magistrat hver skulde have et eksemplar. I stadsarkivet findes magistratens og grundtakst-kommissionens eksemplarer af grundtaksten 1689.
Efter branden 1728 og den påfølgende genopbygning var der behov for en ny opmåling, ommatrikulering og ansættelse af grundtakst. En sådan påbegyndtes 1742 og var færdig 1756. Den blev kombineret med udfærdigelse af kort.
Der skete en ny ansættelse og ommatrikulering 1806.
Ved anordning af 21. april 1812 bestemtes, at der skulde udfærdiges en a jourført grundtakst hvert femte år.

En anden gruppe er stadskonduktørens målebreve. Ifølge sin instruks fra 1694 skulle Københavns stadskonduktør være til stede ved alle ejendomshandler for at opmåle grundens korrekte mål, som herefter skulle beskrives. Denne beskrivelse kaldes for et målebrev. Målebrevene findes for perioden 1702-1953.

Udover den konkrete beskrivelse af grunden og dens mål, rummer en del af de ældste målebreve også andre oplysninger, der kan være af interesse. Før 1718 var det således almindeligt i målebrevene at angive, hvem ejeren var, hvem der ejede nabogrundene og hvem en evt. køber kunne være. I 1718 begyndte man i stedet at angive grundene med deres matrikelnummer, hvorefter de supplerende oplysninger om ejere, købere og sælgere mm. ophørte.