Målebrevsprotokol

Datoerne er for målebrevenes udstedelse. Indeholder senere påtegninger.

Ifølge den første stadskonduktørs bestalling - Mangors af 6. okt. 1690 - skulde stadskonduktøren føre en særlig protokol, hvori enhver plads mål og deling ved dag og datum skulde indføres. Protokollen skulde autoriseres af magistraten og årlig indsendes til rådstuen for at blive opbevaret der, hvad dog ikke skete. Disse protokoller med beskrivelser af grundenes grænser og mål er senere blevet kaldt målebrevsprotokoller. Instruksen af 1694 pålagde stadskonduktøren at være tilstede ved alle ejendomshandeler for at optage pladsens rette alenmål og indføre dem i dokumenterne. Denne beskrivelse udgjorde grundens målebrev. Navnlig de ældste målebreve indeholder udover beskrivelsen og målene på grunden en del oplysninger om nabogrundene.

Ikke førend i 1718 blev det nemlig almindeligt i målebrevene at betegne grundene ved det nummer, der anvendtes i grundtakstmatriklen, det såkaldte matrikelnummer. I stedet beskrev man omhyggeligt grunden og nævnte ejeren, evt. køber og sælger samt nabogrundenes ejere. I 1718 indførte man også den regel at aftegne grunden i målebrevsprotokollen. Først omkring midten af forrige århundrede indførtes konstruktionsmål. Før den tid var kun længderne af grundenes sider angivet på figurerne i protokollerne. Først fra 1779 udfærdigede stadskonduktøren officielt målebreve også for de udenbys kvaterers vedkommende, tidligere havde dette arbejde hørt under stadskæmneren. Det kan dog konstateres, at stadskonduktøren også før 1779 i visse tilfælde har udarbejdet målebreve for udenbys grunde. Jfr. stadskæmnerens arkiv.