Stadskonduktøren

Stadskonduktørens embede blev oprettet i 1690. Han var den embedsmand, der holdt orden på byens matrikler og etablerede grundlaget for at opdrive ejendoms- og grundskat. Embedet lå under magistratens 2. afdeling og var kun kendt i København.

Embedet blev oprettet som følge af grundtakstmatriklen fra 1689. Matriklen var en fortegnelse over grundenes skattevurdering med matrikelnumre. Matriklen blev udarbejdet af en kommission med den opgave at opmåle alle grunde i København og sætte en ny takst på grundene efter deres størrelse og beliggenhed.

Kommissionen bestod af astronomen Ole Rømer, etatsråd Albert Gyldensparre, præsident Resen, kancelliråd Wilhelm Muhle, viceadmiral Hoppe og to assessorer, Poul Vinding og Hans Nielsen Aalborg.

Den første stadskonduktør hed Elovius Mangor (1662-1714). Som stadskonduktør skulle han opmåle og eventuelt vurdere grundstykket, når en ejer af en grund ville sælge grunden. Desuden skulle han lave et register over ejendommene i København med mål for samtlige grunde. Intet skøde måtte blive tinglyst, før stadskonduktøren havde vedhæftet de korrekte mål og beregninger.

Med en ny instruks i 1694 skulle stadskonduktøren stå for at føre en såkaldt målebrevsprotokol over målene og delingen af enhver plads. Desuden måtte ingen bygning, mur eller plankeværk sættes op ud til gaden, før stadskonduktøren havde afmærket byggelinjerne. Han skulle også udstede en attest for, at byggelinjerne blev overholdt.

Byens skattevæsen lå til dels under stadskonduktøren. Mellem 1690 og 1905 etablerede han grundlaget for ejendoms- og grundskatten. Fra 1702 fik stadskonduktøren en del af skatterne. Det var bl.a. afgifterne fra byens porte samt lygte- og sprøjteskatten.

I 1755 blev en ny grundtakstmatrikel lavet, som erstattede grundtakstmatriklen fra 1689. Med den nye grundtaksmatrikel blev matrikelnumrene ændret.

Fra 1802 skulle stadskonduktøren opmåle alle grunde i København, fordi der samme år var blevet indført en ny bygningsafgift. Stadskonduktøren skulle notere alle bygningers areal samt afgiftens størrelse i særlige protokoller.

I årene 1806-07 lavede stadskonduktøren et adskilt matrikelregister til ejendomsoversigten for København. Dermed blev matrikelnumrene ændret for anden gang.

Fra 1857 blev stadskonduktøren valgt af borgerrepræsentationen. Dog skulle udnævnelsen indtil 1917 formelt bekræftes af kongen.

I 1859 bekendtgjorde magistraten, at alle ejendomme i København og forstæderne også skulle have et særligt husnummer. Indtil da havde man nemlig brugt matrikelnummeret som husnummer. Det nye husnummer blev bestemt af stadskonduktøren.

I 1862 blev et særligt skattekontor oprettet. Det blev lagt ind under borgmesteren for magistratens 2. afd. Formelt havde stadskonduktøren dog det øverste tilsyn, indtil skatteinspektoratet blev oprettet i 1888. Stadskonduktøren skulle fortsat ajourføre ejendomsskatten i forhold til arealskat, grundskat og bygningsafgift.

I 1905 overtog staten bygningsafgiften. Dermed mistede stadskonduktøren sin tilknytning til staten samt sit løntilskud. Fremover var han kun en kommunal embedsmand.

I 1906 blev embedet som stadskonduktør omordnet. Indtil da havde opmålingen og fremstillingen af kort været henlagt både under stadsingeniøren og stadskonduktøren. Fra nu af skulle stadskonduktøren sørge for byens kortmateriale.

Ved samme lejlighed blev stadskonduktøren delt i to afdelinger: A og B. En afdelingskonduktør (senere kaldet afdelingschef) blev udnævnt til hver afdeling. Afdeling A tog sig af hele stadskonduktørens tidligere arbejde, mens kortlægningen og opmålingen kom under afdeling B.

I 1917 blev stadskonduktøren flyttet fra mag. 2.afd. til mag. 4. afd.

Fra 1924 blev behandlingen af udstyknings- og magelægssager lagt under stadskonduktøren. På samme tid blev stadskonduktørens embedsområde udvidet fra ca. 2300 ha til ca. 7300 ha. Ejendomsmatriklen blev udvidet fra ca. 11.000 til ca. 36.000 matrikelnumre.

I 1926 blev arealskatten, grundskatten og brolægningsskatten afskaffet. Dermed ophørte stadskonduktørens over 200 år gamle deltagelse i byens beskatning. Stadskonduktøren skulle dog fortsat udregne ejendommes vandafgift samt fordele et halvårligt beløb for tiende ved ændringer i matriklen.

I 1927 blev tinglysningsloven indført. Det betød nye opgaver for stadskonduktøren. Eksempelvis skulle han bestemme, hvorvidt ejendommens servitut vedrørte fraskilte parceller.

Fremover skulle stadskonduktøren desuden ikke længere attestere skødekort og målebreve før skødets tinglysning.

I 1939 blev der indført en ny byggelov. Loven medførte, at stadskonduktøren blev et direktorat. Kasse og regnskab overgik desuden til direktoratet for Københavns bygningsvæsen. Derudover blev stadskonduktørens autorisation til at bestemme i sager angående linje-, flade- og rummål bekræftet.

Stadskonduktørens direktorat bestod herefter af 2 afdelinger: Matrikelafdelingen og kortlægningsafdelingen. I matrikelafdelingen var der 4 såkaldte matrikelinspektorater ansat.

I 1953 blev de 4 matrikelinspektorater nedlagt og året efter blev matrikelinspektørernes antal reduceret til 3.

Fremover skulle ændringer i matriklen, udskrifter, skødekort, vurderingsskitser og lignende bestilles, betales og afhentes i stadskonduktørens ekspeditionskontor.

I 1966 blev en lov om ejerlejligheder indført. Ifølge loven skulle stadskonduktørens direktorat lave fortegnelser og kort over de enkelte lejligheder.

Direktoratets opgaver var fremover:

I matrikelafdelingen:

1) At ajourføre Københavns ejendomsmatrikel med alle forandringer af ejendommenes grænser, arealer og gadeudlæg. Direktoratet skulle give besked om eventuelle forandringer til tinglysningskontoret, kommunale institutioner, ligningsdirektoratet, vurderingsformænd og brandforsikringsselskaber.

2) At foretage alle udstykningsforretninger og sammenlægninger i København samt udfærdige de nye matrikulære dokumenter.

3) At afsætte grundgrænser samt gade- og byggelinjer (derunder gademidtlinje), at udstede byggelinjeattester, attester om tillægsarealets størrelse samt servituterklæringer, at udfærdige situationsplaner og prioriteringsskitser samt at afgøre i sager angående linje-, flade- og rummål i forhold til grunde og bygninger i staden.

4) At udstede erklæringer om grundarealer, tillægsarealer, byggefrihedsindskrænkninger, udnyttelsesgrad m. m. til brug ved byggesagers behandling.

5) At fastsætte nye husnumre og tildele bygningsnumre til bygninger på lejet grund samt udstede erklæringer om nye gadenavne.

6) At udfærdige eller attestere de dokumenter, der blev krævet ved anmeldelse af ejerlejligheder indenfor stadens område.

7) Periodisk at udregne og meddele skattedirektoratet størrelsen af de arealer, som skulle betales afgifter for, når man ville bygge på en byggeplads eller i et gårdsrum.

I kortafdelingen:

1) At fremstille og ajourføre stadens hovedkortværk i målforholdene 1 :250 og 1 :500, med alle matrikulære forandringer, bygninger, topografi m. m. (l: 200).

2) At fremstille detaljerede kort over staden som oversigtskort til brug for sagsbehandlinger m. m. (69 planer i l: 2.000).
3) At fremstille skematiske kort med stor intern og ekstern anvendelse. (Målforhold l: 5.000, l: 10.000, l: 20.000 og l: 40.000).

4) At fremstille specielle fototekniske planer i egen reproduktionsanstalt til private og kommunale institutioner.

5) At foretage opmåling og beregning af koordinater for andre institutioner efter opgave. (Motorveje-tunnelbaner m. m.).

6) At vedligeholde og udbygge stadens planfikspunktnet, som dannede grund- for hovedkortværket (ca. 20.000 planfikspunkter).

7) At vedligeholde og udbygge stadens hovednivellement (ca. 1.800 højdefikspunkter).

I 1975-1978 blev en ny triangulering foretaget i København. Denne blev tilknyttet til og beregnet i det nationale koordinatsystem System-34.

I 1989-1995 blev det analoge grundkort konverteret til et digitalt vektorkort.

I 1993 blev Københavns matrikelregister digitaliseret. Som registersystem anvendes edb-matriklen hos Kort og Matrikelstyrelsen.

Samme år blev kommunens BBR-myndighed overført fra Skatte- og registerforvaltningen til stadskonduktøren.

I 2010 blev stadskonduktørembedet i København nedlagt.

I forbindelse med nedlæggelsen blev en stor del af arkivet overgivet til Geodatastyrelsen og digitaliseret.

Teknik- og Miljøforvaltningen valgte at beholde en mindre del af arkivet. Til Stadsarkivet blev udelukkende overført arkivalier af museal værdi.