I 1933 overtog Socialkontorerne opgaverne fra kredsinspektørerne for Aldersrente- og enkebørnsunderstøttelse samt fra distrikterne i Fattigforsørgelsen.
København var inddelt i 10 områder med hver sit socialkontor. Hvis en person ønskede råd eller vejledning, kunne han henvende sig til socialkontoret i den bydel, han boede i. Det var kontorets opgave at behandle begæringer om invalide-, folke- og enkepension samt anmodninger om almindelig offentlig hjælp.
For personer, der fik dagpenge, blev tilsvarende spørgsmål behandlet i sygesikringskontorerne, der også varetog det særlige sociale opfølgningsarbejde, som dagpengelovens § 47 foreskrev. Disse opgaver blev udført af personale overført fra socialkontorerne til sygesikringskontorerne.
Socialkontorerne kunne i almindelighed selv afgøre sagerne; i tvivlstilfælde blev sagerne forelagt centraladministrationen til afgørelse.
Socialkontorerne skulle også give den nødvendige attestation til brug for udbetaling af ferieløn til personer, der ikke var medlem af en arbejdsløshedskasse.
Fra 1975 overgik opgaverne til lokalforvaltningen i magistratens 3. afdeling.
