Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene
Om denne skaber
Officielt navn
1857-1897 | Brolægnings- og vejvæsenet |
---|---|
1897-1925 | Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene |
Kaldenavn
1857-1925 | Vej- og kloakanlæggene |
---|
Detaljer
Navn | Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene |
---|---|
Periode | 1857-1925 |
Type | Kommunal institution |
Beskrivelse
I 1857 blev Brolægnings- og Vejkommissionen ophævet, embedet som inspektør for Brolægnings- og vejvæsenet blev bevaret og lagt under magistratens 4. afdeling.
I 1875 vedtog kommunalbestyrelsen at oprette et embede som viceinspektør, fordi Brolægnings- og vejvæsenet fik mere og mere at lave på grund af gade- og vejnettets stærke udvikling.
I 1897 blev Brolægnings- og vejvæsenet omdannet til Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene. Det blev delt i to ingeniørafdelinger. I 1900 blev en tredje ingeniørafdeling oprettet, som skulle tage sig af de indlemmede distrikter (Valby, Vanløse, Brønshøj, Emdrup, Sundby). I 1907 vedtog kommunalbestyrelsen at oprette et embede som afdelingsgartner (Stadsgartner) og en fjerde ingeniørafdeling.
Den 1. april 1916 oprettedes der en kørselsafdeling under direktoratet, men allerede i 1917 kom den under Magistratens 5. afdeling, der netop var oprettet.
Ved udgangen af 1924 var Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene herefter delt i 4 ingeniørafdelinger samt stadsgartneren (Parkafdelingen) og bogholderiet (Regnskabssager). Under disse afdelinger sorterede vejinspektører, fire store og en del mindre oplagspladser med matrikelforvaltere og et blomstergartneri med overgartner.
I 1925 resulterede en omlægning af arbejdet i, at Direktoratet for Vej- og kloakanlæggene og Stadsingeniørens afdeling blev nedlagt, og i stedet opstod Stadsingeniørens direktorat.
Regelgrundlag for Direktoratet for vej- og kloakanlæggene:
Kommunallov af 4. marts 1857
Referencer
Starbas ID | 1780 |
---|---|
ASTA7 ID | 81fbc0fb-d1d3-447c-8b17-939ef15117e8 |