Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Miljø- og levnedsmiddelkontrollen

Om denne skaber

Detaljer

Navn Miljø- og levnedsmiddelkontrollen
Periode 1974-​1979
Type Kommunal institution

Beskrivelse

1974 Fra Sundhedskommissionen -1974 (2610).1974 Under Mag.2.afd.

1978 Under Mag.5.afd.

1979 Deles i Miljøkontrollen (5120), Levnedsmiddelkontrollen (5140), som sammen med Mag.5.afd.s sekretariat

(5005) udgør Mag.5.afd.s Centraladministration.

Se: Miljøsekretariatet 1974-79 (5110), Personale- og regnskabsafdeling 1974-83 (5112), Miljøkontrollen

1974ff (5120), levnedsmiddelkontrollen 1974ff (5140).


Miljø- og levnedsmiddelkontrollen.

Miljøsekretariatet:

(Stormgade 20, 1555 V.).

Miljøteknisk kontor:

(Stormgade 20,1555 V.

Skadedyrskontrollen: Enghavevej 42,1674 V.

Miljømedicinsk kontor:

(H. C. Andersens Boulevard 25, 1553 V.

Levnedsmiddelkontrollen:

(Flæsketorvet 75, 1711 V.

Laboratorium ( afdl. for undersøgelse af kød, mælk m. v. ), Flæsketorvet 89, 1711 V.


Indtil l. okt. 1974: Sundhedskommissionen.

Lov af 12. jan. 1858 om tilvejebringelse af lokale sundhedsvedtægter var grundlaget for Københavns første sundhedsvedtægt af 16. okt. 1860. Denne vedtægt blev siden ændret i 1886, 1918 og 1952 for endelig at blive ophævet pr. 1. okt. 1974 iflg. lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse. De lokale sundhedsvedtægter afløstes pr. denne dato af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og det landsdækkende reglement udstedt på grundlag af denne lov.

Den københavnske sundhedsvedtægt samt kødkontrolloven og mælkekontrolloven blev indtil l. okt. 1974 administreret af sundhedskommissionen, der sammen med stadslægen og boligkommissionen havde tilsynet med stadens offentlige hygiejne.

Sundhedskommissionen bestod af politidirektøren (formand), borgmesteren for mag. 2. afdl., stadslægen samt to borgerrepræsentanter. Til sin rådighed havde sundhedskommissionen sekretariatet med sundhedspolitiet, stadslægen som leder af lægepersonalet, overdyrlægen som leder af dyrlægepersonalet og et laboratorium, hygiejneteknisk kontor (under boligkommissionen) samt skadedyrskontrollen. Endvidere henhørte »Kommunens vederlagsfri konsultation i kønssygdomme« og »Desinfektionsstationen« under sundhedskommissionen.


Efter 1. okt. 1974: Miljø- og levnedsmiddelkontrollen.

Med lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse ophævedes sundhedsvedtægterne og sundhedskommissionerne i hele landet. Samtidig ophørte politiets daglige medvirken i sundhedskommissionens arbejde.

Miljøbeskyttelsesloven og lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler henlagde den samlede miljø- og levnedsmiddelforvaltning direkte under kommunalbestyrelsernes ansvar.

I Københavns kommune var administrationen af miljø- og levnedsmiddelområdet henlagt under mag. 2. afdl., og borgerrepræsentationen havde nedsat et udvalg, »Miljøudvalget«, til at følge udviklingen på miljø- og levnedsmiddelområdet.

Den hidtidige struktur med sundhedskommissionens sekretariat og med tredelingen af de udøvende funktioner mellem de faglige hovedområder, nemlig hygiejneteknisk kontor, stadslægeembedet og overdyrlægeembedet, dannede tilsammen grundstammen i den nye struktur.


a. Miljøsekretariatet.

Miljøsekretariatet, der afløste sundhedskommissionens sekretariat, etableredes foreløbig som mag. 2. afdl. sekretariats 2. kontor. Miljøsekretariatet var det centrale led i administrationen af miljø- og levnedsmiddellovgivningen, hvortil henvendelser udefra kunne rettes. Miljøsekretariatet varetog forbindelsen mellem miljø- og levnedsmiddelkontrollen på den ene side og myndighederne og borgerne på den anden side.

Miljøsekretariatet varetog personale- og bogholderifunktionen for hele miljø- og levnedsmiddelkontrollen.


b. Miljøteknisk kontor.

Miljøteknisk kontor videreførte det tidligere hygiejneteknisk kontors opgaver, som var udskilt fra boligkommissionen.

Gårdtilsynet henhørte fra 1. okt. 1974 under miljøteknisk kontor.

Skadedyrskontrollen og desinfektionsstationen henførtes pr. 1. okt. 1974 til miljøteknisk kontor. Skadedyrskontrollen videreførte uændret kontrollen med rottebekæmpelsen og med bekæmpelsen af boligskadedyr.

Miljøteknisk kontors arbejdsområde omfattede bedømmelser af forhold på det miljøtekniske område på grundlag af målinger, observationer, laboratorieundersøgelser m. v. -luftforureningskontrollen med det storkøbenhavnske område, støjmålinger, kortlægning af forureningskilder, kontrol med olietanke, med svovlindholdet i olie og med bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald, kortlægning af og kontrol med industriens spildevandsudledninger var således nogle af de vigtigste arbejdsområder.


c. Miljømedicinsk kontor.

Miljømedicinsk kontor videreførte i hovedtrækkene stadslægeembedets hidtidige funktioner under sundhedskommissionen.


d. Levnedsmiddelkontrollen.

Levnedsmiddelkontrollen videreførte under overdyrlægens ledelse den kontrol, der hidtil var udøvet af sundhedskommissionens dyrlæger, laboratorier og 2. sanitetslæge. Tilsynet med restaurationer, pensionater m. v. var i en overgangsperiode fortsat henlagt under stadslægeembedet (miljømedicinsk kontor).

Levnedsmiddelkontrollen var administrativt opdelt i en tilsynsafdeling, en mælkekontrolafdeling og et laboratorium. Tilsynsafdelingen behandlede sager vedrørende godkendelse af og tilsyn med virksomheder, der tilvirkede andre levnedsmidler end mælk, medens mælkekontrolafdelingen udøvede lignende funktioner på mejerierne og i forbindelse med den nedenfor omtalte mælkekontrol på produktionsstedet, der udøvedes for Storkøbenhavns Mælkekontrolkommission. Laboratoriet udførte bakteriologiske, kemiske og fysiske undersøgelser på alle arter af levnedsmidler. Levnedsmiddelkontrollens kontor varetog såvel overdyrlægens som de enkelte afdelingers sekretariatsfunktioner.

Levnedsmiddelkontrollens opgaver omfattede godkendelse af virksomheder, der tilvirkede og forhandlede levnedsmidler, tilsyn med sådanne virksomheders drift, indkøb af prøver af enkelte levnedsmidler, tilsætningsstoffer og husgeråd, laboratorieundersøgelser af sådanne prøver og bedømmelse af analyseresultater, behandling af sager vedrørende klager over levnedsmidler samt efterforskning af ansvar for fejl påvist i indkøbte og indbragte levnedsmiddelprøver, alt efter de i levnedsmiddelloven eller i medfør af denne fastsatte bestemmelser.

Levnedsmiddelkontrollen ydede endvidere den laboratoriemæssige service for den miljømedicinske og den miljøtekniske forvaltning, herunder den løbende undersøgelse af drikkevand.

Endelig indgik levnedsmiddellaboratoriet i hovedstadsområdets samlede laboratorievirksomhed.

Levnedsmiddelkontrollen videreførte de opgaver, dyrlægekontoret hidtil havde varetaget for Storkøbenhavns Mælkekontrolkommission, og som bestod i udøvelse af mælkekontrollen på produktionsstedet i forbindelse med mælkeleverancerne til de 17 kommuner, der var tilsluttet fællesmælkekontrolordningen i det storkøbenhavnske område. Kommissionens 5 medlemmer udpegedes af de fællesordningen tilsluttede kommuner.

Storkøbenhavns Mælkekontrolkommissions sekretariat var henlagt til levnedsmiddelkontrollen, hvis overdyrlæge forestod den daglige ledelse. Mælkekontrollen på produktionsstedet udøvedes af 9 af Storkøbenhavns Mælkekontrolkommission ansatte dyrlæger.

Referencer

Starbas ID 1816
ASTA7 ID 9097ad21-99c4-42e3-bdad-d25a73a2812d

Relaterede skabere