Skolevæsenet

I 1858 havde København et byskolevæsen. Store skoler, som dækkede større distrikter på tværs af sognegrænserne, havde afløste de mange små, spredtliggende skoler (jf. kancelliskrivelse af 21. juli 1846). På samme tidspunkt ansatte skolerne de første skoleinspektører, og ved de nye skoler, der skød op, desuden viceinspektører.

Skolerne var opdelt i betalingsskoler, friskoler og fattigskoler. Betalingsskolerne gik under navnet kroneskoler. Kroneskolerne var kommunale betalingsskoler, hvor forældrene betalte 1 krone om måneden i skolepenge (beløbet blev fastlagt i 1876). Det var kun de børn, hvis forældre var ude af stand til at betale for undervisningen, der blev henvist til friskolerne. Friskole betød gratis skole. Desuden fandtes der stadig fattigvæsenets skoler, som også var arbejdsskoler, dvs. at manuelt arbejde indgik som en del af undervisningen.

I 1860erne rejste der sig stærke krav om afskaffelse af fattigskolerne, og i 1865 nedsatte Borgerrepræsentationen et udvalg, der afgav betænkning i 1868. I 1871 vedtog Borgerrepræsentationen at ophæve samtlige fattigskoler i løbet af 5 år og optage eleverne i kommunens friskoler. Fra midten af 1870erne eksisterede der derfor to typer kommunale skoler, betalingsskoler (kroneskoler) og friskoler (gratis skoler). I 1873 nedsatte borgerrepræsentationen på eget initiativ en kommission til omordning og forbedring af byens kommunale skolevæsen, hvilket i 1876 førte til vigtige reformer af undervisningen og forbedring af lærernes vilkår.

I 1908 begyndte Københavns Kommune at oprette mellemskoler (i medfør af loven om almenskoler fra 1903). Med mellemskolen blev der skabt forbindelse mellem den kommunale skole og gymnasiet. Mellemskolerne var gratis. Dermed havde de kommunale betalingsskoler mistet deres berettigelse, og i 1915 blev de helt afskaffet til fordel for den gratis kommuneskole.

I 1919 tiltrådte Borgerrepræsentationen en ordning for den højere undervisning (i forlængelse af lov nr. 169 af 20. marts 1918). Ordningen betød, at antallet af mellemskole- og realklasser blev udvidet, ligesom at Københavns Kommune overtog nogle tre private gymnasier og fortsatte disse som kommunale gymnasier (Efterslægtselskabets skole, Rysensteen gymnasium og Sortedam gymnasium).

I 1958 blev mellemskolen afskaffet (jf. lovbekendtgørelse af 18. juni 1958), og folkeskolen bestod herefter af en 7- eller 8-årig grundskole, der kunne videreføres med en 9. klasse. Hertil kom en 3-årig realafdeling efter 7. klasse. Med Lov om Folkeskolen (lov nr. 313 af 26. juni 1975) kom folkeskolen til at bestå af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.

Magistratens 1. afdeling, som skolerne hørte ind under, blev sammen med de øvrige magistratsafdelinger nedlagt i 1997. Skolerne blev lagt ind under kommunens Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.