Bistrup gods

Bistrup gods er betegnelsen for den landejendom, som Frederik den 3. skænkede København og byens borgere i 1661 efter svenskekrigenes afslutning. Navnet 'Bistrup' kommer af 'Biskopstorp', der oprindeligt var navnet på en lille landsby vest for Roskilde.

I 1536 under reformationen blev Bistrup gods som alle andre kirkelige landbrugsarealer indlemmet under kronen. På grund af pragmatiske og økonomiske omstændigheder blev godset forpagtet ud til adelsmænd, der betalte en afgift til kongen. Til gengæld for retten til godsets indtægter skulle de i krigstilfælde stille med et antal ryttere.

I 1661 fik København nye privilegier af Frederik den 3. Privilegierne blev givet København og dens borgere som en officiel belønning for byens indsats under svenskernes belejring. Desuden skyldte kongen København cirka 70.000 rigsdaler. Det har formentlig også bidraget til den gavmilde gave.

Bistrup gods var stort. Det omfattede ud over selve Bistrupgård lidt uden for Roskilde 226 bøndergårde, 95 husmandssteder og 7 gårdsæder. Hertil kom møller, kroer og skove. Godset var koncentreret omkring Roskilde, men rakte helt ud til Holbækegnen og syd for Køge. Gårdsæder svarede i praksis til små husmandssteder.

I 1681 fik Københavns Magistrat birkeret. En birkeret var en domstol i et birk (en retskreds). Magistraten fik dermed en væsentlig del af godsets indtægter og et magtmiddel over for bønderne. Magistraten udnævnte en birkedommer og en birkeskriver. Deres opgaver var bl.a. at have overblik over bønderne, have ansvar for skovene og desuden besøge Bistrup gods to gange årligt for at føre kontrol med godsets bygninger. Endvidere skulle de sammen med ridefogden fordele skatterne og overvåge, at de blev indsamlet på rette tidspunkt.

Bistrup gods var delt i 10 fogedembeder. Hver af disse havde en bondefoged, der assisterede ridefogeden med at indkassere afgifter og varetage fæstegårdene. Bondefogederne fik ingen løn, men de blev fritaget for den almindelige bondes hoveriarbejde. Hoveriarbejdet var et obligatorisk ekstraarbejde på andre jorder end bondens egen jord.

Ridefogeden stod for godsets daglige drift. Han boede på Bistrupgård eller i Roskilde. Ridefogeden førte en skiftebog over afdøde bønder og skulle varetage de umyndiges tarv. Han førte desuden fæstebøger og regnskabsbøger. Godsets fæstebønder var underlagt ridefogedens hustugt, dvs. hans ret til at afstraffe og disciplinere bønderne. Omkring år 1760 blev stillingsnavnet ændret fra ridefoged til forvalter.

I 1763/64 blev hoveriarbejdet på Bistrup gods afløst af hoveripenge, der var en fast afgift i stedet for ekstraarbejde. I 1768 blev arvefæste indført, dvs. mulighed for at arve en fæstegård. Arvefæste betød imidlertid ikke en reel arveret for fæstebønderne. Ikke engang enkerne var sikret retten til at overtage gården efter mandens død. Et eventuelt testamente havde heller ingen betydning for godsstyrelsen, der overdrog fæstet til andre, hvis det passede dem. Der er bevaret fæsteforestillinger fra 1772-1786, som sammen med korrespondancen mellem magistraten, direktionen og ridefogeden kan belyse valget af fæstebønder. En fæsteforestilling er overdragelse af en fæstegård eller en samling af fæsteoverdragelser.

I 1760'erne opstod der en strid mellem Københavns Magistrat og Københavns 32 borgerrepræsentanter, de såkaldte stadens mænd. Striden drejede sig om det rimelige i, at magistratens medlemmer personligt delte halvdelen af godsindtægterne mellem sig. I 1771 afskaffede Struensee såvel Stadens 32 Mænd som Københavns Magistrat til fordel for et stadens råd. Efter Struensees fald i 1772 blev såvel de 32 Mænd som magistraten genindført.

I 1790'erne indgik magistraten og de 32 mænd et kompromis. De nedsatte i 1793 et fællesudvalg til administrationen af Bistrup gods. Udvalget formåede imidlertid ikke at skabe enighed blandt de to parter. Modsætningerne i forhold til godsets forpagtningsafgifter mellem magistraten og de 32 mænd skærpedes derimod.

Københavns brand i 1795 betød, at en særlig kommission overtog administrationen af godset. Kommissionen blev nedsat d. 20. april 1796. I kommissionen deltog magistraten, de 32 mænd og Rentekammeret. Kommissionens opgave var at sælge markerne og overlade bønderne deres gårde til selveje, men den opgave magtede kommissionen ikke. I 1814 fik Københavns Kommune Bistrup gods tilbage.

Hovedbygningen Bistrupgård blev solgt i 1801, men allerede i 1808 købte Københavns Kommunes fattigvæsen gården tilbage. Fattigvæsenet skulle bruge gården, fordi Skt. Hans Hospital skulle flytte fra sin placering ved Skt. Jørgens Sø dertil. I årene 1814-16 flyttede Sct. Hans hospital til Bistrup gods, der herefter blev hospitalets hovedsæde. I 1861 skete der et skred i salget af bøndergodset. Hovedparten var solgt efter få år, og resten gik efterhånden over til selveje.

I 1921 skiftede Bistrup gods navn til Bistrup skovdistrikt, fordi godset efter salget af bygninger først og fremmest var blevet en skovejendom. I 1995 solgte Københavns Kommune Bistrup Skovene til staten.