Brødkrumme

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fagligt Center

Om denne skaber

Detaljer

Navn Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fagligt Center
Periode 2007-​
Type Kommunal institution

Beskrivelse

Ved oprettelsen i 2007 fik Fagligt Center blandt andet ansvaret for implementering af de nye opgaver i forbindelse med kommunalreformen, at udarbejde faglige vejledninger og retningslinier på forvaltningens ældre- og sundhedsfaglige område, løbende understøtte den faglige udvikling, samarbejde med andre kommuner og sektorer. Centret skulle følge op på såvel sundhedspolitikkens som den ældrefaglige strategis udmøntning.
Endelig var HR-staben og moderniseringsplanerne for plejeboligområdet placeret i centret. HR-staben blev dog hurtigt skilt fra.

2011 varetager Centret implementeringen af centrale politikker og programmer relateret til forvaltningens to kerneområder, aktiviteter og tilbud målrettet ældre samt sundhedsfremme og forebyggelse for alle borgere.

Centret består af Sundhedsstaben, Ældrestaben, Genoptræning København og Folkesundhed København.

Sundhedsstabens primære funktion er at arbejde strategisk og udviklingsorienteret med sundhedsområdet i kommunen. Staben er desuden driftsansvarlig for Sundhedscenter for Kræftramte. Sundhedsstabens opgaver omfatter den strategiske udvikling af forvaltningens opgaver på sundhedsområdet for eksempel i forhold til fremtidens kommunale sundhedsvæsen og fremtidens sygepleje. Derudover er Staben ansvarlig for dataanalyse på sundhedsområdet og udmøntningen af sundhedsloven, sundhedsaftaler og samarbejdet med Region Hovedstaden.

Ældrestabens primære funktion er at arbejde strategisk, innovativt og udviklingsorienteret med ældreområdet i kommunen. Stabens opgaver omfatter blandt andet igangværende projekter samt faglige input til brugertilfredshedsundersøgelser, kvalitetsstandarder og sundhedsfaglig dokumentation. Staben er desuden ansvarlig for kommunens tre politikker, der tilsammen skal sikre ældre borgere de bedst mulige kår: Ældrepolitikken, Demenspolitikken og Frivillighedspolitikken

Genoptræning København er overordnet ansvarlig for strategier og faglig udvikling på genoptræningsområdet, og skal fagligt understøtte og rådgive både myndigheds- og udførerfunktionen på servicelovens og sundhedslovens genoptræning. Staben har myndighedsfunktion på Sundhedslovens genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, og skal i samarbejde med lokalområderne såvel som regionen implementere sundhedslovens opgaver vedrørende genoptræning.

Staben er altså overordnet ansvarlig for at koordinere den ambulante genoptræning af københavnere i alle aldre efter udskrivning fra hospital samt for at etablere rammer for københavnernes deltagelse i vederlagsfri fysioterapi. Genoptræning København er desuden ansvarlig for genoptræningsområdets overordnede controlling, effekt- og koncept-styring, kvalitetsudvikling samt sundhedsfaglige dokumentation.

Derudover er Staben driftsansvarlig for Ryg- og Genoptræningscenter København. Som stabsfunktion varetager Genoptræning København den politiske betjening i forhold til genoptræningsområdet.

Folkesundhed København arbejder med borgerrettede forebyggelse i Københavns Kommune og ønsker at skabe ejerskab til folkesundhedsopgaven i alle kommunens forvaltninger, så sundhed bliver tænkt ind i alle relevante beslutninger og handlinger. Det sker ved at tilbyde de øvrige forvaltninger folkesundhedsfaglig rådgivning og konsulentbistand, arbejde på at forankre forebyggelsestilbud hos andre aktører og indgå i konkrete indsatser på tværs i kommunen og sammen med ikke-kommunale aktører på udvalgte områder.
Folkesundhed København er sekretariat for kommunens sundhedspolitik og repræsenterer København i det nationale Sund By Netværk og det internationale Sund By-projekt under WHO. Organisatorisk er Folkesundhed København delt op i fire afdelinger: Sekretariat, Implementering og forankring, Strategi og samarbejde og Analyse og ny viden.

Referencer

Starbas ID 4799
ASTA7 ID 39a35f41-bc3c-45cf-8f41-5bb874acd8e3