Direktoratet for stadens Regnskabsvæsen

I 1814 blev arbejdsområdet for byens kæmner (tjenestemand, som bestyrer kasse- og regnskabsvæsen i en købstad) nærmere fastlagt. I 1857 blev kommunens almindelig økonomiske anliggender lagt under magistratens 2. afdeling.

I 1907 besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle oprettes en administrativ revision, som sammen med bogholderiet blev lagt under direktoratet for byens hovedbogholderi og revision. Samtidig blev kommunens regnskabsvæsen decentraliseret. Fremover skulle direktoratet kun føre regnskab over institutionernes anvisninger på hovedkassen på baggrund af institutionernes månedlige indberetninger, samt føre regnskab over samtlige budgetkonti og føre statusregnskabet.

Optagelse af stadens almindelige lån blev overført til det nyoprettede direktorat for stadens hovedbogholderi og revision, der i forvejen havde den videre administration af de optagne lån under sig.

Den 1. juli 1917 blev et særlig kontor for lønnings-, pensions- og enkeforsørgelsessager oprettet under direktoratet for stadens hovedbogholderi og revision. Dette kontor blev i 1926 udskilt som direktorat for lønnings- og pensionsvæsenet.

I 1920 blev der oprettet et særligt kontor for stadens lån, og i 1933 et kontor for den administrative revision. I 1937 blev den administrative revision stærkt udvidet og udskilt som direktoratet for stadens revision. Den resterende del af direktoratet blev ændret til direktoratet for staden Københavns regnskabsvæsen. Hovedbogholderikontoret blev delt, da budgetsager blev overført til et nyoprettet budgetkontor.

Hovedbogholderiet havde følgende opgaver:
- centralbogholderiet
- årsregnskabet
- kassekontrol af hovedkassen
- kontrol med institutionernes anvisninger på hovedkassen bank
- afvikling af mellemværender mellem institutionerne og hovedbogholderiet
- korrespondance med bankforbindelser
- organisationskontor, som kan give impulser til forbedringer af regnskabsvæsenet
-sager, der vedrører direktoratet som helhed
- forvaltning af stadens gæld og optagelse af lån
- regnskabsføring for forskellige afsnit af driftsregnskab og status

Hovedkassen havde følgende opgaver:
- indbetalinger og udbetalinger på alle kommunale institutioners vegne
- opbevaringssted for obligationer, legaters og fonds aktiver, sikkerhedstillelser
- fra 1969: forvaltning af aktiver og indløsning af obligationer og kuponer

I 1938 blev kommunens forfatning ændret og regnskabsdirektoratet og hovedkassen blev lagt under overborgmesterens afdeling. I 1939 vedtog borgerrepræsentationen en ny vedtægt for kommunens regnskabsvæsen og revision, som blandt andet resulterede i et regnskabsråd. I 1954 blev regnskabsdirektoratet lagt under hovedkassen.

Stillingen som direktør for stadens regnskabsvæsen blev nedlagt i 1938 og genopstod mellem 1963 og 65. Ledelsen af direktoratet har økonomidirektøren stået for i den øvrige tid. Nogle af regnskabsdirektoratets sager er blevet overført til overborgmesterens sekretariat, blandt andet almindelige økonomiske og finansielle spørgsmål og sager vedrørende budget og investeringsplan. Også de udtalelser, som overborgmesteren skulle give om bevillingsforslag, inden de bliver forelagt magistraten og borgerrepræsentationen hørte under overborgmesterens sekretariat.

I 1966 blev budgetkontoret nedlagt og dets sager overført til kontoret for stadens lån. I 1969 blev også kontoret for stadens lån nedlagt og sagerne fordelt mellem hovedbogholderiet og hovedkassen. Der var også normeret en kontorchef, der skulle rådgive økonomidirektørens og regnskabsdirektoratets kontorer.

Regelgrundlag for Direktoratet for stadens Regnskabsvæsen:
Reskript af 31. maj 1814
Stadens vedtægt af 30. december 1857
Kommunalbestyrelsens beslutning af 17. juni 1907
Borgerrepræsentationens forhandlinger 1906-07, s. 2236 f., 2277 f., tillæg s. 731 f., 1907-08m s. 511 f.
Instruks af 24. juni 1907
Vedtægt af 13. august 1934
Borgerrepræsentationens forhandlinger 1937-38, s. 2404 f.
Borgerrepræsentationens vedtægt af 9. februar 1939
Borgerrepræsentationens forhandlinger 1954-55, s. 283-85
Lov nr. 75 af 18. marts 1938
Borgerrepræsentationens forhandlinger 1963-64, s. 2520 f. og 3024 f.