Socialforvaltningen Centraladministrationen

Fra starten i 2006 betjente den centrale administration Socialudvalget og Borgerrepræsentationen med udarbejdelse af beslutningsgrundlag og beslutningsoplæg og varetog den overordnede planlægning og mål- og rammestyring. Heri indgik at sikre fælles retningslinjer for økonomistyring, mål og resultater og at sikre fælles retning på strategiske indsatsområder.

Kontorerne var 2006 opbygget efter et linjeprincip, hvor de 10 kontorer og Sekretariatet udgjorde fundamentet i centralforvaltningen. Blandt de i alt 10 kontorer var fire kontorer med mål- og rammeopgaver (MR-kontorer), fire kontorer med tværgående opgaver samt et projektsekretariat og et kontor for tilsyn, kvalitet og service i enkeltsager.

MR-kontorernes opgaver var bl.a. at sikre den overordnede faglige udvikling og styring af indsatsen for Socialforvaltningens forskellige målgrupper og brugere. Økonomikontorets primære opgave var at sikre styring og varetage planlægning for Socialforvaltningens samlede økonomi. Sekretariatet og de 10 centrale kontorer varetog den overordnede ledelse og planlægning og koordinerede forvaltningens aktiviteter. Derudover varetog kontorerne en række konsulent- og undervisningsfunktioner.

1. september 2008 trådte en ny organisering af centralforvaltningen i kraft. Ændringen skete som en konsekvens af centerdannelsen på dag- og botilbudsniveau, handicapområdet og i hjemmeplejen.

Centralforvaltningen blev organiseret i tre centre:
- Center for Mål og Rammer. De tre kontorer i centret fik til opgave at bidrage i forhold til betjening af Socialudvalget og Borgerrepræsentationen med udarbejdelse af beslutningsgrundlag og beslutningsoplæg. Desuden skulle kontorerne varetage den overordnede planlægning og mål- og rammestyring indenfor deres respektive målgruppeområde.

Kontorerne fik ansvaret for udmelding af budgetter til såvel Drifts- og Udviklingskontorerne som til de lokale centre, og ansvaret for opfølgning på forbrug, udarbejdelse af regnskabsprognoser mv. Samtidig skulle kontorerne gennem tæt koordinering på tværs sikre fælles retningslinjer for økonomistyring, mål og resultater samt sikre fælles retning på strategiske indsatsområder.

I Mål- og Ramme-kontorerne blev ansvaret desuden placeret for en række tværgående funktioner, som skulle bidrage til at kvalificere den generelle styring og drift. Disse enheder skulle have fokus på kvalitetsudvikling i forhold til forvaltningens tilbud og i forhold til sagsbehandlingen samt på effektstyring og -måling.

Det var en tværgående juridisk enhed, der fik ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling indenfor klagesagsbehandling, praksisbeskrivelse og kvalitetsforbedringer for den enkelte borger. Den tværgående juridiske enhed blev forankret hos kontorchefen for MR Udsatte grupper, misbrug og bolig.

En tværgående enhed for udvikling af effektstyring blev forankret hos kontorchefen for MR Børn og familier. Enheden fik ansvaret for udvikling af effektmåling og dokumentation samt effektstyring af forvaltningens brugerrettede ydelser.

Hos kontorchefen for MR Handicap og Psykiatri blev den tværgående enhed kvalitetsmodeller forankret. Enheden skulle understøtte den generelle kvalitetsudvikling i forvaltningen.

- Center for Drift og Udvikling.(DU) De tre kontorer i centret fik ansvaret for at sikre en effektiv drift og fortsat faglig udvikling af kommunens bo- og dagtilbud og af de øvrige institutionstilbud inden for målgruppeområderne. Kontorerne havde hver især ansvar for at sikre overholdelse af den økonomiske ramme indenfor deres målgruppeområde, i tæt samarbejde med MR-kontoret. Kontorerne havde desuden det overordnede ledelsesmæssige ansvar i forhold til centrene for bo- og dagtilbud.

- Center for Tværgående Funktioner. Centrets tre kontorer fik ansvar for HR, for IT og ledelsesinformation (LIS) og for det koordinerende ansvar på økonomiområdet i Socialforvaltningen.

De nye drifts- og udviklingskontorer skulle have blikket klart rettet ud på centrene. Der skulle være en konstruktiv og tæt dialog, så den sikre drift kunne få de bedst mulige vilkår, samtidig med at der skulle arbejdes målrettet med at kvalificere og specialisere indsatsen.

De nye mål- og rammekontorer skulle koncentrere sig om politikker, helhedsplaner og overordnede analyser og fik således også naturlig kontakt til centerledere og andre, der var involveret i planlægning.

I den ny organisering af centralforvaltningen blev handicap- og psykiatriområdet samlet. Det betød, at de opgaver i det hidtidige MR Voksne, der ikke vedrørte psykiatri, overførtes til MR Misbrug og bolig.

For kvalitets- og tilsynskontoret gjaldt, at tilsynsopgaver forblev samlet indtil udgangen af 2008. Kontorets øvrige opgaver og medarbejdere integreredes i de nye enheder 1. september 2008. Det samme gjaldt for Projektkontoret.

1. marts 2011 fandt der igen ændringer sted i centralforvaltningens organisation.
- MR Udsatte og MR Handicap og psykiatri blev slået sammen til MR Voksne for at sikre en mere sammenhængende opgaveløsning - både i forhold til strategi, udvikling og politik og i forhold til de decentrale enheder. Sammenlægningen skulle blandt andet sikre større sammenhæng og synergi mellem de forskellige voksen-målgrupper, især mellem sindslidende og udsatte.

- Psykiatri flyttede fra DU Handicap og psykiatri til DU Udsatte. Dermed skabtes synergi mellem målgrupper, jf. ovenfor, og der skabtes større symmetri og dermed enklere relationer mellem DU-kontorerne og myndighedscentrene.

- Tværgående økonomi blev opdelt i to kontorer: Tværgående økonomi (Budget) og Regnskab.
Revisionen havde anbefalet Socialforvaltningen, at der bliver mere fokus på selve regnskabsprocesserne. Derfor oprettedes et kontor, som fik det overordnede ansvar for forvaltningens regnskabsførelse, kontakt til Økonomiservice, revision, Koncernservice og indkøb.

Kontoret for budget / Tværgående økonomi fik ansvaret for de overordnede økonomiprocesser (budgetprocessen, kvartalsprognoser og årsregnskab) og en mere standardiseret og understøttet økonomistyring.

- Nyt kontor for resultater og ledelsesinformation: Resultater.
For at styrke mål-, resultat-, og effektstyringen i Socialforvaltningen oprettedes et nyt kontor, som fik ansvaret for at arbejde med ledelsesinformation, resultatkontrakter og -aftaler, opfølgningsprocesser, effektstyring, projektledelse af forsøg med en kvalitets- og akkrediteringsmodel.

- Nyt kontor for boligprojekter: Bolig
Socialforvaltningen havde gang i mange store og vigtige boligprojekter i disse år. For at understøtte dem oprettedes et nyt kontor, som fik ansvaret for at gennemføre projekterne fra idé til virkelighed.